Eksperter skønner at omkring 1,5 millioner danskere har behov for et testamente, men kun ca. 350.000 har rent faktisk et testamente.
I dag lever mange papirløst med børn eller i ægteskaber, hvor der er sammenbragte børn. Da arveloven ikke er blevet revideret i forhold til udviklingen i familiestrukturen, har flere og flere mennesker behov for at sikre sig ved hjælp af et testamente. De fleste skubber dog helst tanken om døden væk, og får derfor ikke diskuteret situationen igennem.
At skulle finde en advokat og usikkerheden med hensyn til omkostningerne, afholder mange fra at få skrevet et testamente. Derfor gør vi opmærksom på behovet for at oprette testamenter og/eller ægtepagter og tilbyder at formidle kontakten til en advokat med speciale i testamenter og ægtepagter. EDC har udvalgt en række advokatfirmaer, som tilsammen dækker hele landet.
Det koster mellem 4.000 og 10.000 kroner inkl. moms at få udarbejdet et testamente via EDC-Jura alt afhængigt af den pågældendes familie- og arvemæssige situation. Prisen lægges fast inden arbejdet påbegyndes, og der ydes garanti mod efterfølgende ekstraregninger.