Stiftelse af en ny andelsboligforening

Etablering og stiftelse af en andelsboligforening

Langt den overvejende del af alle andelsboligforeninger opstår på baggrund af en af følgende situationer:

  • lejerne i en udlejningsejendom benytter sig af forkøbsretten i Lejeloven.
  • en entreprenør renoverer en eksisterende eller opfører en ny ejendom på
    andelsbasis.

Uanset baggrunden for etableringen af andelsboligforeningen er der en lang række vigtige beslutninger, som skal træffes, inden foreningen kommer i drift.

Til at træffe disse indledende beslutninger sammensættes enten en arbejdsgruppe blandt lejerne eller en midlertidig bestyrelse blandt de kommende andelshavere. Det kan også være, at en entreprenør opfører en ny ejendom, og ønsker at have en professionel sparringspartner til at realisere projektet.

Det er i denne fase uhyre vigtigt at have en god sparringspartner, som kan yde en optimal rådgivning lige fra første fase af den mulige stiftelse til det tidspunkt, hvor selve foreningen er stiftet og er i drift.

LEA Ejendomspartner udfører denne rådgivningsopgave i samarbejde med den kommende bestyrelse, hvilket sikrer en individuel rådgivning, der tager hensyn til jer.

Vores arbejde består blandt andet af

  • afholdelse af orienterings- og planlægningsmøder for lejerne samt for arbejdsgruppe/bestyrelse.
  • rådgivning om finansieringsmuligheder, niveauet på andelsværdien, bolig-afgiftens størrelse m.m.
  • udarbejdelse af en oversigt over større vedligeholdesesarbejder indenfor en 5-10-årig periode.
  • indhentning af forsikrings- og finansieringstilbud.
  • udarbejdelse af driftsbudget, investeringsbudget, finansieringsplan, oversigt over hver enkelt lejligheds indskud, boligafgift m.v.
  • udarbejdelse af vedtægter.
  • udarbejdelse af indmeldelsesblanketter og andelsbeviser.
  • indkaldelse til og afholdelse af stiftende generalforsamling.
  • udarbejdelse og tinglysning af skøde.
  • hjemtagelse af realkreditlån, banklån, tegning af forsikringer, indgåelse af serviceaftaler, kontakt med offentlige myndigheder o.lign.

udarbejdelse af refusionsopgørelse og afregning af købesum med sælger.

Vores assistance udføres efter "No cure, no pay"-princippet, hvilket vil sige, at vi ikke får noget honorar for vores bistand, såfremt stiftelsen ikke gennemføres. Dette sikrer lejerne en optimal rådgivning uden nogen økonomisk risiko. I etableringsfasen stiller vi med et team bestående af: Advokat, statsaut. ejendomsmægler, valuar, ingeniør, ejendomsadministrator samt finans- og forsikringsrådgiver.

Køb hus i Burundi | Job hos os | Kontakt os | Adresser | Links | Presse | Logobank | Om EDC Poul Erik Bech | Vi støtter | Ansvar | EDC.dk