Hjælp til selvhjælp

Indsatsen vil give bæredygtige løsninger

Mange familier vil få nye huse og latriner på deres egen jord samt såsæd, hakker, frugttræer og andre træer, således at de kan starte egen landbrugsproduktion, og træer til at beskytte miljøet. Derudover mad mens de bygger og sår. En nødhjælpspakke er også inkluderet med basalt køkkenudstyr, myggenet, vanddunk, tæpper og sæbe. Desuden vil et team af uddannede bygningsarbejdere være behjælpelige med at bygge husene, så også de svageste familier kan få et sted at bo.

Uddannelse af sundhedsarbejdere

Der vil blive konstrueret brønde og oprettet vandkomiteer til vedligeholdelse af brøndene. Der vil blive uddannet sundhedsarbejdere som vil fokusere på undervisning, diskussion, oplysning om sanitet, basale sundhedsprincipper og hiv/aids oplysningsarbejde. Kort sagt øget viden, så de mest basale sygdomme vil kunne forebygges.

Uddannelse af fredsmæglere

Der bliver uddannet fredsmæglere som vil fokusere på fredelig sameksistens og integration bl.a. for at mindske forekomsten af sociale samstød. Dette gøres f.eks. ved inddragelse af naboer i byggearbejdet hos de hjemvendte, samt freds- og forsoningsaktiviteter, hvor alle parter arbejder sammen.

Landbrugskyndig underviser

Projektet får også mulighed for at inkludere basal landbrugsundervisning så fødevaresikkerheden bliver langtidsholdbar. Dette er især nødvendigt for pygmæerne som har en meget lille viden omkring dyrkning af jorden.

Tæt samarbejde med myndighederne og andre hjælpeorganisationer

Gennem hele projektperioden afholdes regelmæssige møder mellem hjælpeorganisationer og lokale myndigheder og der udsendes rapporter og opdateringer via e-mail. Dette sikrer effektivitet og bæredygtighed.

Stor indsats af frivillige arbejdere

Sundhedsarbejdere og fredsmæglere melder sig frivilligt og får deres uddannelse. Dette sikrer et mere bæredygtigt projekt da de frivillige vil fortsætte deres arbejde også efter at projektet er afsluttet, da de føler og forstår at de gør et vigtigt stykke arbejde. Dette er med at styrke mulighederne for at løse konflikter samt øge lokalbefolkningens viden om civile rettigheder og menneskerettigheder. Det vil også styrke viden og kapacitet i forebyggelse og behandling af sygdomme.

Jo flere huse vi får jo bedre

Det er kapacitet til at undervise og oplære, men behovet for flere huse er enormt, så jo flere der vil donere et hus er jo bedre. Mange familier venter på at få en hjælpende hånd samt de byggematerialer de ikke selv har råd til betale.

Hus, latrin, såsæd, hakke, træer, uddannelse af sundhedsarbejdere og fredsmæglere samt konstruktion af brønde og oprettelse af vandkomiteer - alt dette sørger ADRA for.

Hvert hus koster kun 2.950 kroner

Hvert ekstra hus med tilbehør kan bygges for 2.950 kroner og det rørende billigt set med danske øjne - men det er en ny start og nyt hjem for en hel familie - en drøm der går i opfyldelse. Og når du giver et hus til en familie, kan du glæde dig over at få et billede af familien foran deres nye hus, når huset står færdigtbygget. Det er en gave som virkelig nytter. 

Køb hus i Burundi | Job hos os | Kontakt os | Adresser | Links | Presse | Logobank | Om EDC Poul Erik Bech | Vi støtter | Ansvar | EDC.dk