Beboelsesejendomme & tilbudspligt

Boligejendom

Disse ejendomme er udlejningsejendomme hvor størsteparten af lejemålene anvendes til boligformål. Herudover kan de ikke solgte ejerlejligheder i udstykkede ejendomme, eller lejligheder der ikke anvendes af andelshavere i en andelsboligforening, have status som en boligudlejningsejendom.

Reglerne for udlejning af disse ejendomme, er yderst restriktive og fremgår af Boligreguleringsloven og Lejeloven. Endvidere kan mange forhold vedrørende udlejning af beboelseslejemål læses i vejledningen i beboelseslejekontrakten.

Tilbudspligt til lejerne

Ved salg af beboelsesejendomme hvor der er tilbudspligt til lejerne jf. Lejelovens bestemmelser §§ 100 - 105, gælder i modsætning til salg af andre erhvervs- og beboelsesejendomme, lov om omsætning af fast ejendom.

Når en udlejningsejendom med tilbudspligt sælges og skal tilbydes lejerne, skal man imidlertid være opmærksom på, at den andelsboligforening som lejerne i den forbindelse stifter, hvis de beslutter sig for at købe ejendommen, betragtes som en forbruger.

Når den nystiftede andelsboligforening i den forbindelse betragtes som forbruger i relation til lov om omsætning af fast ejendom, skal andelsbolig-foreningen, der optræder som køber have de samme oplysninger, som en forbruger skal have ved salg af fx ejerlejligheder og villaer.

Fra bemærkningerne til lovforslaget fremgår det bl.a.: 'Hvis en formidler medvirker (ved salg med tilbudspligt), må denne iagttage såvel lejelovens regler om tilbudspligt samt denne lovs formidlingsregler (i det omfang de er relevante)'

Endvidere er det anført: 'En andelsboligforening er også at anse som forbruger i lovens forstand. Det betyder, at salg af en ejendom til en andelsboligforening kan være omfattet af loven, jf. bemærkningerne til stk. 1' (bemærkninger til stk. 1 er refereret ovenfor).

Ud fra ovennævnte må det samtidig antages, at såfremt der sker frivilligt salg til en andelsboligforening, uanset om der tilbudspligt eller ej, vil det betragtes som salg til en forbruger.

 

Køb hus i Burundi | Job hos os | Kontakt os | Adresser | Links | Presse | Logobank | Om EDC Poul Erik Bech | Vi støtter | Ansvar | EDC.dk