Sale & Lease Back

Hvad er et Sale & Lease Back?
Sale & Lease Back eller på dansk "sælg og lej tilbage" er en finansieringsform, hvor ejeren får frigjort kapital til brug i selve virksomheden. Man binder altså ikke virksomhedens kapital i murstenene, men får den frigjort til brug i den daglige drift.

Virksomheden sælger altså sin ejendom, og lejer den herefter tilbage på nærmere aftalte vilkår af den nye ejer af ejendommen. Lejen kaldes leasingafgiften, og lejeren kaldes efterfølgende for leasingtageren. Salget og tilbagelejningen kan eventuelt kombineres med en tilbagekøbsret på et senere fastlagt tidspunkt, hvis dette måtte være interessant for virksomheden.

Hvorfor bruge EDC Erhverv Poul Erik Bech ved Sale & Lease Back?
Vi er professionelle og har - via vores daglige arbejde med salg og udlejning af erhvervsejendomme og -lokaler - et indgående kendskab til ejendoms-markedet, og dermed udbuddet og efterspørgslen efter erhvervsejendomme.

Vi er uvildige - det er ikke os, der er køber af ejendommen. Vi er som ejendomsmæglere forpligtet til at arbejde for sælgeren alene. Vi arbejder for at opnå en optimal løsning og for at du opnår en "merværdi" ved at benytte os.

Der findes 2 typer af 'Sale & Lease Back':

  • Salg med tilbageleje uden tilbagekøbsmulighed/pligt
  • Erhvervslejekontrakt med længere uopsigelighed (min 8-10 år - gerne længere!)
  • Salg som 'investeringsejendom'

Traditionelt Sale & Lease Back-arrangement:

  • Salg med Lease Back med tilbagekøbsret/anvisningspligt m.v.
  • Leasingaftale (typisk 10-20 års løbetid)
  • Finansiel/operationel leasing
  • Køber er ofte ikke 'ejendoms'-investor

Hvad bestemmer leasingafgiftens størrelse?

  • Ejendommens anvendelse - kontor, lager, produktion o.s.v.
  • Ejendommens stand og beliggenhed
  • Det generelle markedslejeniveau
  • Det aktuelle renteniveau
  • Uopsigeligheden i lejeaftalen
  • Evt. tilbagekøbsmulighed
  • Prisen for ejendommen

Sagsforløbet i et Sale & Lease Back-arrangement

  • Aftale indgås - muligheder og tidsplan drøftes
  • Ejendommen vurderes
  • Salgspris og leasingvilkår aftales
  • Køberemner findes og salg gennemføres
  • Skøde og lejeaftale udarbejdes
  • Handlen berigtiges endeligt

Hvilke fordele opnås som sælger og lejer?

  • Frigørelse af eventuel bunden kapital i ejendommen til brug for kerneforretningen eller til udlodning
  • Fleksibilitet ved at leje
  • Undgå administration af ejendommen
  • Forbedring af nøgletal, idet salg og tilbageleje af ejendommen ikke skal balanceføres
  • Mulighed for at få om- og tilbygninger 100% finansieret af den nye ejer
  • Bevarelse af lokalefriheden
  • Kendskab til den fremtidige leje/leasingafgift
  • En klar skriftlig aftale
  • Ingen belastning af øvrige finansieringskilder
  • Fuld fradragsret for lejen/leasingafgiften
  • Ret til fremleje og afståelse af ejendommen

Næste skridt ?
Er et Sælg & Lej Tilbage-arrangement interessant er du altid velkommen til helt uforpligtende og naturligvis fortroligt at kontakte et af vores Erhvervscentre for at høre nærmere om mulighederne.

Download brochure om 'Sale & Lease Back' på dansk.

Download brochure om 'Sale & Lease Back' på engelsk.

Køb hus i Burundi | Ledige stillinger | Kontakt os | Adresser | Links | Presse | Logobank | Om EDC Poul Erik Bech | Vi støtter | Ansvar | EDC.dk