Ejendommen 
Suverænt beliggende markant lager-/logistikejendom direkte til Aarhus syd motorvejen (afkørsel 1) og motorvej E45 (afkørsel 50).
Ejendommen er opført i 1997 som domicil for Kombi Trafik senere FREJA. Ejendommen indrettet som en moderne logistik/terminalejendom med rampe med adgang til 5 porte. Desuden i alt 8 hydraulikramper og 3 porte i niveau.
Ejendommen er opført på grundens højeste punkt. De enkelte bygningsafsnit i ejendommen – rampe, handling, frilager og lager er samlet i én bygningskrop. Udenomsarealet ved ejendommens administrationsbygning, personbilsparkering samt kørerareal er befæstet med SF-sten. Arealet til trailerparkering m.v. er befæstet med stabilgrus.
Ejendommen er inddelt i 4 haller med tilhørende administrationsbygning. Hal 1 på 1.384 kvm. er i direkte forbindelse med administrationsbygningen. Hal 1 er forsynet med 4 stk. hydraulikramper og port i niveau. Hal 2 på 1.369 kvm. med port i niveau. Hal 3 på 1.384 kvm. er forsynet med 2 stk. hydraulikramper og port i niveau. Hal 4. på 1.812 kvm. er i forbindelse med 465 kvm. rampe. Hal 4 er forsynet med 5 porte og rampen er forsynet med 2 hydraulikramper.
Administrationsbygningen er i 3 etager + kælder. Stueplan indeholder foyer/trappetårn, møderum, åbent kontorlandskab toiletter/garderobe. 1. sal med trapperum kontor/edb-rum, åbent kontorlandskab, toiletter/garderobe. 2. sal med trapperum, mødelokale, åbent kontorlandskab, køkken, toiletter/garderobe. Kælder med garderobe/baderum samt arkivplads/sikringsrum.
Ejendommen rummer muligheder for yderligere bebyggelse, hvilket indebærer, at der kan opføres yderligere ca. 4.000 kvm. lager og ca. 700 kvm. kontor. Desuden kan nabogrunden inddrages i en udvidelse af ejendommen, således at der kan opføres et samlet areal på ca. 22.000 kvm.


