EDC Poul Erik Bech Projekt søger erhvervsmægler/ejendomsudvikler til vores projektafdeling

Hos EDC Poul Erik Bech Erhverv har vi vores egen Projektafdeling, hvor vi blandt andet har specialiseret os i at udvikle ejendomsprojekter helt fra bunden. Afdelingen er i rivende udvikling og vi søger derfor en dygtig ejendomsudvikler. Vi udvikler ejendomsprojekter for at være en attraktiv samarbejdspartner i forhold til vores kunder, der på dette område er entreprenører, ejendomsselskaber, pensionskasser m.fl. Vi bygger ikke selv, men overlader dette til vores kunder.

Som Danmarks største ejendomsmæglerfirma, med ca. 500 medarbejdere, har vi et meget stort netværk og en meget stor fødekanal fra vores mere end 50 boligbutikker og 17 erhvervscentre.

Dine primære arbejdsopgaver vil være udvikling og håndtering af ejendomsprojekter fra start til slut. Vi forventer også, at du kan være med til at udvikle og vedligeholde nye og eksisterende samarbejdspartnere.  En anden vigtig opgave er i samarbejde med dine kolleger at videreudvikle Projektudviklingsafdelingen.

Din baggrund og kompetencer:

Vi søger en kollega, der har erfaring indenfor optimering og udvikling af ejendomsprojekter og/eller erhvervsejendomme. Du kan have denne erfaring fra ejendomsudvikler, entreprenør eller typehusfirma. Kommer du fra en projektafdeling som ejendomsmægler, hvor du har haft ansvaret for udvikling af boligprojekter i samarbejde med ejer/udvikler, hører vi også gerne fra dig.

Du har

  • Tålmodigheden og koncentrationen til at kunne arbejde med et ejendomsprojekt og/eller en kunde gennem en længere periode
  • Et udpræget udadvendt og god til kundefastholdelse
  • En veludviklet evne til at arbejde med tal
  • En byggeteknisk forståelse
  • En struktureret tilgang til dit arbejde og kan arbejde selvstændigt
  • Kompetencerne til at kunne formulere komplekse ting klart – både skriftligt og mundtligt
  • Erfaring med og er dygtig at kunne arbejde med alle persontyper, og med personer på forskellige niveauer
  • Et godt humør og kunne arbejde sammen med dine kollegaer i dagligdagen

Til gengæld tilbyder vi:

  • En attraktiv lønpakke baseret på god provision, pensions- og sundhedsordning m.m.
  • Fri telefon og kørselsgodtgørelse evt. firmabil 
  • En del af ”én stor familie” med 55 boligbutikker og 17 Erhvervscentre 
  • Central arbejdsplads midt i København K
  • Massiv support fra EDC Poul Erik Bechs hovedsæde
  • Løbende sparring med andre kolleger
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond, som primært støtter børn, handicappede og flygtninge samt kunst og bygningskultur. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til de lokalsamfund, som vi arbejder i.

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os via linket ‘Søg Job’, som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til vores projektdirektør, Kenneth Nielsen tlf. 2033 0021 eller vores Rekrutterings- og HR-chef Jens Hein på jnh@edc.dk eller 30480320, såfremt  du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.