Går du efter titlen ”Årets Ejendomsmægler”? EDC Poul Erik Bech i Helsingør er i vækst

EDC Poul Erik Bech i Helsingør har stor succes og et stærkt team med to succesfulde partnere Kasper Bjerg Pedersen og Søren Blom Villadsen. Dette har resulteret i, at vi har travlt og udvider med en dygtig boligmægler. Butikken dækker et meget stort område med mange handler – Humlebæk til Hornbæk.

Vi forventer at du kommer med en solid erfaring fra ejendomsmæglerbranchen.  Du er typen der jagter succes og vil være nr. 1 på markedet og ønsker at bidrage til en sund og solid succesrig forretning. Med din vindermentalitet, tager du ikke imod et nej og jagter samtidig titlen som ”årets mægler”.

Fra dine år i ejendomsmæglerbranchen ved du, hvad der kræves for at opnå succesfulde resultater, og kan samtidig få alt til at spille sammen også i en kompleks handel, fordi du går efter målsætninger. Du er typen der kan skabe relationer og kan spotte kundens behov og kan give en ekstraordinær kundeoplevelse.  

EDC Poul Erik Bech jagter følelsen af at være en vinder og derfor, skal du:

  • Have solid salgserfaring i form af relationssalg
  • Forstå og spotte kundens behov
  • Være løsningsorienteret, fordi du altid finder den rigtige løsning til kunder
  • Bidrage med din positive energi til fællesskabet i butikken 
  • Være målrettet, fordi du jagter følelsen af at være en vinder
  • Stå inden for vores tre vigtige værdier: Flid, Etik og et godt købmandsskab

Danmarks største ejendomsmæglerkæde tilbyder dig:

  • En attraktiv lønpakke med en min. garanteret løn, en firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En stærk spiller på markedet med mere end 500 medarbejdere
  • En solid, sund og succesrig butik
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
  • Gode kolleger såvel i afdelingen som i alle vore øvrige butikker hvor sparring er i højsædet
  • Løbende relevant efteruddannelse skræddersyet til dig

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af den almennyttige fond ved navn Poul Erik Bech Fonden. Via vores overskud fra mæglervirksomheden støtter fonden frivillige ildsjæle, der gør en forskel for børn og giver dem flere smil i hverdagen. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi arbejder i.

Er du blevet nysgerrig eller vil du søge med det samme?

Så send din ansøgning os via linket ‘Søg Job’, som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til en af vores partnere Kasper Bjerg Pedersen på 4211 0946 eller vores HR-chef Jens Hein på jnh@edc.dk eller 30480320, såfremt  du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma..