EDC Erhverv Poul Erik Bech i Roskilde søger erfaren erhvervsmægler/ medarbejder

Til vores erhvervscenter i Roskilde, søger vi med snarlig tiltrædelse en salgsdrevet og erfaren medarbejder, der kan gå i spidsen for at sikre, at vi anerkendes og opleves af vores kunder som en professionel og værdiskabende samarbejdspartner inden for salg og udlejning af erhvervsejendomme.  

Dine arbejdsområder vil primært være at vurdere, kommissionere samt sælge og udleje ejendomme i erhvervscentrets område samt bidrage til den fortsatte succes.

Det spiller ingen rolle hvilken branche du kommer fra, så længe du har en god portion erhvervserfaring og kan skabe tillid hos vores kunder. Erfaring med B2B salg vil være en fordel.

Vi søger en mægler, der

  • Har en god og solid erhvervserfaring, evt. fra den finansielle branche, og naturligvis gerne fra  mæglerbranchen, men dette er ikke et must. 
  • Har gode salgs- og forhandlingsevner
  • Er udadvendt og kontaktskabende
  • Er en teamplayer med drive og engagement
  • Empatisk, struktureret, grundig og flittig
  • Er målrettet og resultatorienteret
  • Har et højt fagligt niveau

Du må meget gerne have bopæl i Roskilde eller omegn, for herigennem at have relationer og netværk i området. Vi ønsker en medarbejder, som via sit netværk og opsøgende arbejde tillige kan skabe sin egen portefølje af emner på et stærkt konkurrencepræget marked.

Som mægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech får du del i

  • En attraktiv garanteret minimumsgage
  • En firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Et højt fagligt kompetent miljø
  • Løbende sparring med kollegaer på tværs af landet
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Massiv support fra EDC Poul Erik Bech hovedsæde/EDC hovedkontor

Din ansøgning

Din ansøgning bedes sendt til os via linket ‘Søg Job’, som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. 

Du er også meget velkommen til at ringe til vores konst. HR chef Jane Bech på mail til jab@edc.dk eller telefon 38770530, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vort firma.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.