EDC Erhverv søger erhvervsmægler til Vejle

Til vor erhvervscenter i Vejle, søger vi en erhvervsmægler, der kan være med til at sikre, at vi anerkendes og opleves af vores kunder som en professionel og værdiskabende samarbejdspartner inden for erhvervsejendomsmarkedet.

Dine arbejdsområder vil primært være at vurdere, kommissionere samt sælge og udleje ejendomme i erhvervscentrets område samt bidrage til den fortsatte succes.

Vi søger en person, der

  • Har erfaring fra et tilsvarende job i mæglerbranchen eller en anden relevant erhvervsmæssig baggrund
  • Har gode dokumenterede salgsresultater
  • Kan gøre en forskel som erhvervsmægler
  • Er udadvendt og kontaktskabende
  • Er en teamplayer med drive og engagement
  • Empatisk, struktureret, grundig og flittig
  • Er målrettet og resultatorienteret
  • Har et højt fagligt niveau

Vi ønsker en medarbejder, som via sit netværk og opsøgende arbejde tillige kan skabe sin egen portefølje af emner på et stærkt konkurrencepræget marked.

Som mægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech får du del i

  • En attraktiv garanteret minimumsgage
  • En firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Et højt fagligt kompetent miljø
  • Løbende sparring med kollegaer på tværs af landet
  • Gode udviklingsmuligheder

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond, som primært støtter børn, der har brug for en bedre hverdag. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi arbejder i.

Din ansøgning

Din ansøgning bedes sendt til os elektronisk via ‘Søg Job’, som du finder nederst i nærværende stillingsannonce. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. 

Du er også meget velkommen til at kontakte vores partner Claus Fenger på telefon 30.31.36.41 eller vores HR-manager Mette Hvilsom Forsbøl på mail til mhf@edc.dk eller telefon 24.44.18.08 , såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vort firma.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.