EDC Poul Erik Bech søger partner eller makkerpar til nyovertaget boligbutik i Hedehusene

EDC Poul Erik Bech er landets førende mæglervirksomhed, og vi har netop købt EDC boligbutikken i Hedehusene med overtagelse 1. februar 2019. Til butikken på Hovedgaden 502 søger vi derfor lige nu en partner eller et makkerpar, som ønsker at drive butikken sammen med os.

Vi er stolte af vores stærke partnerstruktur, som er hjørnestenen i vores succes og ambitiøse fremtidsplaner. Som partner i EDC Poul Erik Bech bliver du medejer i vores boligbutik, og du får samtidig del af Danmarks største mæglerorganisation, hvor du har mulighed for at trække på støtte og ressourcer fra bl.a. direktionen i bolig, HR, Marketing og Regnskab som sidder placeret i vores hovedkontor på Bremerholm i København. Vores organisatoriske setup betyder, at du som partner har de bedste forudsætninger for at fokusere på at drive mæglerbutikken og skabe de bedst mulige resultater med en stærk og erfaren støtte i ryggen.

Som partner hos os er du med til at videreudvikle vores virksomhed og du bliver en del af en veldrevet virksomhed, som tilbyder attraktive udviklings- og indtjeningsmuligheder i et særdeles velfungerende socialt miljø.

Mere specifikt søger vi partnere, der besidder følgende egenskaber

  • Rutineret og succesrig ejendomsmægler med en iværksætter i maven
  • Teamplayer med højt drive og engagement
  • Empati, struktur, grundig og flittig
  • Har evnen til at motivere sine omgivelser og gå forrest som et godt eksempel
  • Målrettet og resultatorienteret af natur
  • Højt fagligt niveau og gode lederegenskaber

Som partner i EDC Poul Erik Bech får du del i

  • En attraktiv partnerskabsstruktur med gode indtjeningsmuligheder
  • En attraktiv finansiering af partnerandelen
  • En attraktiv garanteret minimumsgage
  • En firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fri telefon m.v. og kørselsgodtgørelse 
  • ”Én stor familie” med +55 boligbutikker
  • Massiv support fra EDC Poul Erik Bech hovedsæde/EDC hovedkontor
  • Løbende sparring med andre partnere
  • Et unikt køberkartotek, som skaffer kunder fra hele landet

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond, som primært støtter børn, der har brug for en bedre hverdag samt kunst og bygningskultur. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi arbejder i.

Din ansøgning bedes sendt til os via linket ‘Søg Job’, som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til vores direktør Kiehn Christensen på tlf. 6155 4430 eller til vores Rekrutteringskonsulent Mouna Er Riadi på mail mori@edc.dk eller tlf: 3053 4663, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vort firma.