EDC Poul Erik Bech søger salgskoordinator til Frederiksberg

Ønsker du nye udfordringer, muligheder og kollegaer, så er du måske vores nye salgskoordinator til boligafdelingen på Gl. Kongevej på Frederiksberg?

Vi søger en dygtig og selvkørende salgskoordinator til vores team på Gl. Kongevej.  Du skal selvstændigt forestå den administrative del af en dynamisk boligafdeling, herunder før- og eftersagsbehandling samt en række forskellige praktiske opgaver.

Dine arbejdsopgaver

Som vores nye salgskoordinator skal du:

  • Indhente nødvendige dokumenter til brug for salget
  • Deltage i udarbejdelse af boligpræsentation samt udarbejdelse af annoncer
  • Forberedelse og udarbejdelse af købsaftaler med kontakt til sælger og købers rådgiver
  • Digital tinglysning af skøde
  • Afslutning af salget samt udarbejdelse af refusionsopgørelse
  • Deltagelse i lokale markedsføringsaktiviteter

Din baggrund

Vi ser gerne, at du har erfaring fra et tilsvarende job, eller erfaring fra et servicecenter i mæglerbranchen – alternativt erfaring fra et advokatkontor. Men vigtigst er det, at du selvstændigt kan håndtere den administrative del af en ejendomshandel fra A til Z.

Du er struktureret af natur og en fighter, der vil og kan få tingene til at lykkes ved en vedholdende indsats. Kendskab til Domidont og digital tinglysning vil være en fordel men ikke et must.

Vi tilbyder
Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • En attraktiv fast gage med tillæg af pensions- og sundhedsordning 
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
  • De allerbedste udviklingsmuligheder
  • Gode kolleger såvel i afdelingen som i alle vore øvrige butikker, hvor sparring er i højsædet
  • Direkte kontakt og sparring med vores ServiceCenter
  • Løbende relevant efteruddannelse skræddersyet til dig

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af den almennyttige fond ved navn Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden dem, der gør en forskel for andre – særligt frivillige foreninger der gør en forskel for børn, som har brug for en bedre hverdag. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi arbejder i.

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os via linket ‘Søg Job’, som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at ringe på 27573462 til vores konstituerede HR-chef Jane Bech, såfremt  du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.