EDC Erhverv Poul Erik Bech søger salgskoordinator til Roskilde

Vores søde og dygtige salgskoordinator Lisa søger en ny kollega med samme gode egenskaber som hende.

Så ønsker du nye udfordringer, muligheder og kollegaer, så er du måske vores nye salgskoordinator i vores erhvervsafdeling i Roskilde.  

 

Jobbet:

Efter en indkøringsperiode er det meningen at du skal indgå som en bærende kraft i vores back-office funktion, hvor du bl.a. vil varetage følgende opgaver:

  • Selvstændig kunne forestå den administrative del af en ejendomshandel
  • Før- og eftersagsbehandling  
  • Ansvar for fakturering og digital tinglysning
  • Udarbejdelse af markedsføringsmateriale
  • Ansvar for kontorets drift (telefon, IT, printer, indkøb osv)
  • Koordinering af arrangementer
  • Oplæring af nye mæglere i anvendelse af IT-systemer

 

Din profil:

Du har flair for administrativt arbejde og gerne med erfaring fra lignende job i et ejendomsmæglerfirma. Du er selvstændig, kundeminded, har god ordenssans, er i besiddelse af et godt humør og overblik og kan tage initiativer på egen hånd. Du kan holde mange bolde i luften og forstår vigtigheden af, at arbejde struktureret. Du brænder for at yde en god service både til vore kunder og mæglere, og forstår at omgås alle typer mennesker.

 

Vi tilbyder:

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • En attraktiv fast gage tillige med pensionsordning
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
  • En travl, hektisk og spændende hverdag, der til tider kræver en ekstra indsats
  • De allerbedste udviklingsmuligheder
  • Gode kolleger såvel i afdelingen som i alle vores erhvervscentre  
  • Løbende relevant efteruddannelse skræddersyet til dig

 

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af den almennyttige fond ved navn Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden dem, der gør en forskel for andre – særligt frivillige foreninger der gør en forskel for børn, handicappede og flygtninge. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi arbejder i.

 

Din ansøgning:

Din ansøgning bedes sendt til os elektronisk via ‘Søg Job’, som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til vores HR-manager Mette Hvilsom Forsbøl på tlf. 3877 0520, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma.

 

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat