EDC Erhverv Poul Erik Bech søger salgskoordinator til Vejle

Vi har travlt og løber stærkt i vort erhvervscenter i Vejle og søger derfor en motiveret, dygtig og erfaren salgskoordinator til vores erhvervsafdeling i Vejle.

Du vil blive en del af et dynamisk og erfarent team med 2 erhvervsmæglere, som har til huse på 1. salen på Dæmningen 41A.

Du vil være tæt på alle transaktioner i afdelingen og vil selvstændigt forestå de administrative opgaver i afdelingen, herunder før- og eftersagsbehandling, men har til enhver tid mulighed for at få sparing fra vores landsdækkende netværk af koordinatorer.

Vi er meget interesserede i at høre fra dig, uanset om du ønsker en fuldtids- eller deltidsstilling.

Din profil

Som vores nye salgskoordinator skal du:

  • Selvstændigt kunne forestå den administrative del af en ejendomshandel
  • Have kendskab til Navision og digital tinglysning 
  • Have erfaring og rutine fra lignende job
  • Have erfaring med både før- og eftersalg
  • Være i besiddelse af overblik, struktur og godt humør
  • Kunne holde mange bolde i luften, både store og små og mange forskellige
  • Være serviceminded. 
  • Få tingene til at lykkes ved en vedholdende indsats

Vi tilbyder
Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • En fondsejet virksomhed med solidt økonomisk fundament
  • En attraktiv fast gage tillige med pensionsordning
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
  • Mulighed for sparring og support med salgskoordinator-kolleger på tværs af vores erhvervscentre
  • De allerbedste udviklingsmuligheder
  • Gode kolleger såvel i afdelingen som i alle vore erhvervscentre  
  • Sociale arrangementer på tværs af afdelinger
  • Løbende relevant efteruddannelse

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af den almennyttige fond ved navn Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden dem, der gør en forskel for andre – særligt frivillige foreninger der gør en forskel for børn. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi arbejder i. 

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os via linket ‘Søg Job’, som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores partner Claus Fenger på telefon 3031 3641 eller vores konstituerede HR-chef  Jane Bech på telefon 27573462, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vort firma. 

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.