EDC Poul Erik Bech søger underdirektør til Bolig (Midt- og Nordjylland)

Vi søger en forretningsorienteret underdirektør til Midt- og Nordjylland, der i hverdagen skal være en motiverende sparingspartner for boligbutikkerne i området og være med til at skabe yderligere vækst.

EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed og har 60 boligbutikker i Danmark. Vi er en decentral virksomhed, og de flotte resultater er i høj grad båret af vores stærke partnere og medarbejdere. Vores koncernen består af en bolig- og erhvervsdel og tilsammen beskæftiger vi lidt over 500 medarbejdere. Bolig udgør ca. 2/3 af virksomheden, og det er her vi har brug for dig.

Dit arbejde udspringer fra lokalerne i en af vores boligbutikker nær din bopæl. Direktøren for Bolig, som du får et tæt samarbejde med, sidder på vores hovedkontor i København, hvor vi i alt sidder ca. 110 medarbejdere.

Stillingen

Du bliver kontaktperson for boligbutikkerne i Midt- og Nordjylland, og skal hjælpe og motivere dem til at nå deres mål. Ved Midt- og Nordjylland menes Århus og nord herfor. I hverdagen er du dels i en boligbutik nær din bopæl, hvor du har en fast arbejdsplads og dels ude i butikkerne, hvor du skal hjælpe med at identificere forbedringsmuligheder, sikre deling af ”best practice”, sparre med den lokale partner om indsatser, marketing, økonomi, personale mv. Der må derfor forventes en del kørsel i jobbet.

For at få succes i en boligbutik skal man have det rette hold. Du skal derfor som underdirektør også hjælpe aktivt med at få sat holdet i de enkelte boligbutikker og være opsøgende i forhold til mulige kandidater i samarbejde med HR-afdelingen.

Endvidere bliver du en del af ledelsen i bolig og skal bidrage til den fortsatte udvikling af vores virksomhed.

Din profil

Som vores nye underdirektør skal du:

  • Have erfaring som leder
  • Have et godt kendskab til ejendomsmæglerbranchen – måske har du en baggrund som ejendomsmægler, har arbejdet med realkredit eller lignende.
  • Være en stærk person, der kan agere sparringspartner og sætte retningen.
  • Udstråle ro og have overblik
  • Være motiverende og relationsskabende
  • Kunne begå dig overfor alle typer mennesker
  • Vigtigst af alt kunne identificere dig med og selv efterleve vores grundpiller om flid, etik og godt købmandsskab.
  • Kunne udarbejde og eksekvere budget og handlingsplaner

Vi tilbyder
Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • En fondsejet virksomhed med solidt økonomisk fundament
  • En attraktiv fast løn.
  • En firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond, som primært støtter foreninger, der gør en forskel for børn. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til de lokalsamfund, som vi arbejder i.

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os på mail til HRPEB@edc.dk. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til vores HR-chef Jens Hein på 30480320, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.