EDC Projekt Poul Erik Bech søger sagskoordinatortrainee til Projektafdelingen for boliger

Vi har travlt i vores projektafdeling, og fortsat lyst til at oplære to nye energiske og topmotiverede administrative trainees. Så har du lyst til starte din karriere op i en innovativ og dynamisk virksomhed, er chancen her nu

Vores projektafdeling rådgiver kunderne helt fra den første ide omkring erhvervelse af en projektejendom til indretning og salg/udlejning af boligerne.

Vi har til huse i vores hovedsæde på Bremerholm, lige midt i hjertet af København.

Vi søger en trainee der:

  • Er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
  • Har lyst til og flair for administration og sagsbehandling
  • Formår at holde mange bolde i luften
  • Er velformuleret i skrift og tale
  • Kan lide at have travlt, og har godt humør
  • Kan fordybe sig i opgaverne
  • Kan arbejde selvstændigt

Du vil komme til at arbejde med oprettelse af salgs- og udlejningsager både i forbindelse med projekter men også ved 1.gangs salg efter endt udlejning. Samt supportere vores salgsmæglere i forbindelse med udarbejdelse af lejekontrakter, herunder kontrol og klargøring af projekter ved opstart tillige med løbende vedligeholdelse.

Og en trainee der:

  • Er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
  • Godt kan lide at arbejde med Excel
  • Formår at holde mange bolde i luften
  • Kan lide at have travlt, og har godt humør
  • Kan fordybe sig i opgaverne   
  • Kan arbejde selvstændigt

Du vil komme til at være med i udviklingen af processer og effektivisering i afdelingen, samt supportere vores salgsmæglere og de afdelinger vi samarbejder med, i forbindelse med registrering af indbetalinger, fakturering overfor kunder, vedligeholdelse af hjemmesider og FAQ mv. tillige med support til ledelsen i forbindelse med klargøring af data mv. til statusmøder overfor opdragsgiver.

For begge stillinger gælder, at du uddannelsesmæssigt meget gerne må være Finansbachelor eller Finansøkonom, men vi modtager også meget gerne ansøgninger fra profiler med administrativ erfaring fra anden branche.

Vi kan tilbyde dig:         

  • En fast gage tillige med pensions- og sundhedsordning
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
  • En travl, hektisk og spændende hverdag
  • Gode kolleger såvel i afdelingen som i alle vores øvrige afdelinger   

Du får et struktureret toårigt uddannelsesforløb, som starter med en introduktionsdag på vores hovedkontor i København. Herefter kommer du sammen med firmaets øvrige trainees på faglige og personlige udviklingskurser, og under forløbet tager I sammen på udenlandsophold til Sverige og Frankrig.

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond, som primært støtter børn, handicappede og flygtninge samt kunst og bygningskultur. Vi er en virksomhed med en stærk indre kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi arbejder i.

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os via linket ‘Søg Job’, som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Såfremt du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores HR-konsulent Kristina Sofia Sylvest på mail ksy@edc.dk

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.