EDC Erhverv Poul Erik Bech søger salgstrainee til Hillerød

Er du typen, der brænder for at gøre en forskel, og er du villig til at yde det der skal til for at blive en af Danmarks dygtigste erhvervsmæglere? Så har du nu chancen!

Til vores team i Hillerød søger vi nu en salgstrainee, der er udstyret med et ekstraordinært drive og gå på mod. Du kan lide at tale med mennesker, kan sælge og løbe stærkt. Lokal forankring i Hillerød er ikke et must, men klart en fordel.                                       

Så er du klar til nye udfordringer i et dynamisk team og i en ambitiøs virksomhed, så er vi sikre på, at jobbet er noget for dig.

Du vil blive en del af vores unikke traineeuddannelse, hvor der vil være indarbejdet flere ophold i udlandet, og vi tilbyder et inspirerende miljø, hvor personlig udvikling er i fokus.

Uddannelsesmæssigt forventer vi at du har en HA, Cand. Merc., Cand. Jur. Finansøkonom, Finansbachelor el. lign., men har du en anden baggrund og evt. salgserfaring fra en anden branche, er vi stadig interesseret i at høre fra dig. Det afgørende er, at du har et godt drive og en vindende personlighed! Vi forventer et højt ambitionsniveau krydret med lysten til at udvikle fremtidens EDC Poul Erik Bech.

Dine arbejdsområder vil primært være udlejning af lokaler samt salg af ejendomme, i tæt samarbejde med vores erfarne erhvervsmæglere i afdelingen.

Vi forventer at du brænder for at gøre karriere som erhvervsmægler. Du skal kunne lide at arbejde med både salg og kundekontakt. Du skal være struktureret og have lyst til at yde den bedste service til vores kunder.

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os elektronisk via ‘Søg Job’, som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Såfremt du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores Rekrutteringskonsulent Mark Larsen på mal@edc.dk eller 2045 5040

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.