EDC Poul Erik Bech søger en salgstrainee til Helsingør

EDC Poul Erik Bech i Helsingør søger Danmarks største talent til mæglerbranchens mest spændende traineeuddannelse med en international vinkel.

Er du typen, der brænder efter at gøre en forskel, og er du villig til at yde det, der skal til for at blive en af Danmarks dygtigste ejendomsmæglere? Så er chancen her nu!

Som et led i vores unikke traineeuddannelse vil der være indarbejdet flere ophold i udlandet, og vi tilbyder et inspirerende miljø, hvor personlig udvikling er i fokus.

Uddannelsesmæssigt er det en fordel, at du er Finansbachelor eller Finansøkonom, men vi modtager også meget gerne ansøgninger fra profiler med salgserfaring fra anden branche. Det afgørende er, at du har et godt drive og en vindende personlighed! Vi forventer et højt ambitionsniveau krydret med lysten til at udvikle fremtidens EDC Poul Erik Bech, og gerne på sigt have lysten til at blive partner i virksomheden.

Kort om salgstraineeuddannelsen
I samarbejde med EDC Akademiet og Dansk Ejendomsmæglerforening tilrettelægger vi et struktureret toårigt forløb med udgangspunkt i dine individelle behov. Du vil bl.a. deltage i et introduktionsforløb på vores hovedkontor i København den første uge af din ansættelse. Derudover vil du løbende deltage i relevante faglige og personlige udviklingskurser. Det er hensigten, at du efter 3 måneder skal begynde at sælge boliger. Efter ca. 12 måneder kommer du på et udenlandsophold med andre trainees med besøg hos vores datterselskab i Sverige. Ligeledes vil du sammen med andre trainees efter ca. 18 måneder komme på et udenlandsophold med besøg hos vores butik i Sydfrankrig. Hvis du opnår fastansættelse i forlængelse af traineeuddannelsen, kommer du på studietur til New York.

Løn og vilkår
Din lønpakke består dels af en fast grundløn samt en attraktiv provisionsløn. Lønpakken er inklusiv pensionsordning og sygeforsikring.

Din ansøgning bedes sendt til os elektronisk via ‘Søg Job’, som du finder i nærværende stillingsannonce. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Du er også meget velkommen til at ringe til vor HR-konsulent Kristina Sofia Sylvest på 30331046, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vort firma.