Ejendommen på Nygårdsvej 9 / Strynøgade 1-3 er en klassisk københavnsk hjørneejendom opført i 1907 og beliggende i et attraktivt boligområde på Østerbro. Ejendommen fremstår som en karakterfuld gul murstensejendom med flotte facadeudtryk, karnapper og altaner mod gårdsiden. Bygningen er opført i mursten og opvarmes via fjernvarme.
Ejendommen består af to sammenhængende bygninger med i alt 23 boligenheder samt 3 erhvervslejemål, herunder en café i stueetagen og to mindre lagerenheder. Boligerne varierer i størrelse fra ca. 52 m² til 155 m², og ejendommen rummer et samlet boligareal på ca. 1.553 m² samt erhvervsareal på ca. 157 m² jf. BBR, hvor 86 m² benyttes som café ”Gani's kaffebar” – Yderst velbesøgt.
Ejendommen er en klassisk omkostningsbestemt boligudlejningsejendom, hvor lejemålene er fordelt mellem §19 stk. 1 og §19 stk. 2 moderniserede boliger. Størstedelen af boligerne er løbende istandsat ved fraflytning og fremstår generelt i god stand med nyere køkkener, badeværelser, installationer. Flere af de moderniserede boliger har gulvvarme i badeværelserne, og de større lejligheder er indrettet med ekstra gæstetoilet.
Boligerne har attraktive planløsninger, hvor flere af de mindre enheder er indrettet med køkken-alrum, mens andre har klassiske separate køkkener. Den største bolig på øverste etage har desuden udnyttet tagetage samt tagterrasse, hvilket giver en særligt attraktiv boligtype i ejendommen.
Ejendommen fremstår løbende vedligeholdt med flere væsentlige forbedringer gennemført de senere år. Blandt andet er der etableret altaner mod vejen omkring 2019, varmeanlægget i kælderen er udskiftet i 2021, og taget er udskiftet til nyt paptag 2024. Vinduerne er ligeledes udskiftet for ca. 20 år siden.
I kælderen findes fælles faciliteter i form af vaskeri, tørreområde samt depot- og lagerfaciliteter (der er desuden depotrum ved loftrummet). Vaskeriet drives af lejerne selv, som har investeret i maskinerne og afregner forbrug af vand og el efterfølgende.
Med sin attraktive hjørneplacering, solide lejerstruktur og løbende modernisering fremstår ejendommen som en stærk investeringscase i et af Københavns mest efterspurgte boligområder.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Alexander Wenzel
Senior Associate, Capital Markets, MDE
58587635
51147806
Knud Egehoved
Senior Director, Capital Markets
58588731