Solgt

Sauntesvej 13A, 2820 Gentofte

Solgt
Boligudlejningsejendom
Sauntesvej 13A
2820 Gentofte
551 m²
Sagsnr.: 181014906
• Boligudlejningsejendom – Består af 4 lejligheder og 4 udlejede garager
• Eksklusiv beliggenhed - Tæt på Jægersborg Allé og naturskønne områder
• Veldrevet ejendom – Velholdt bygning med pæne velindrettede lejligheder
• Attraktiv investering – Optimeringsmuligheder for leje og evt. konvertering af garager til boliger
• Manglende m² – Registreret yderligere 52 m² for boliglejemålene, dermed potentiale for højere leje

Denne attraktive boligudlejningsejendom på Sauntesvej 13A-B i Gentofte omfatter i dag 4 lejligheder samt 4 indbyggede garager.

Ejendommen er beliggende i et eftertragtet og velrenommeret område i Gentofte med få minutters gang til offentlig transport, indkøbsmuligheder og grønne områder. Ejendommen er opført i 1938 i gule mursten og fremstår som en solid og charmerende to-etagers bygning med tagpapstag, som blev fornyet for syv år siden. Ejendommen er hulmursisoleret og opvarmes via et gasfyr med automatik, mens hver lejlighed har individuelle varme-og vandmålere.

Kommunen har udtrykt sig positiv for at inddrage garagerne ind som yderligere bolig-m² i stuen, hvis et acceptabelt projekt tilsendes og overholder krav som b.la. friarealer, parkering etc.

Ejendommen rummer fire boliglejemål i varierende størrelser–Der var primo 2026 landmåler for opmåling af enhederne, hvor der blev registreret yderligere 52 m² totalt for de 4 enheder: (se lejeoversigt af forhold til arealer)

• Stuelejlighed 13A: 71 m² -(82 m²) -(ledig, trænger til istandsættelse)
• Stuelejlighed 13B: 71 m² -(81 m²) -(udlejet)
• 1 sals lejlighed 13A: 129 m² -(144 m²) -(udlejet)
• 1 sals lejlighed 13B: 113 m² -(129 m²) -(udlejet)

De to øverste lejligheder har adgang til 2 altaner samt 2 store overdækkede verandaer. Stuelejlighederne har adgang til et haveareal foran ejendommen. Desuden er der et større have-/fællesareal bag ejendommen, som alle lejere kan benytte.

De 4 indbyggede garager er placeret 2 i hver ende af ejendommen og er udlejet til naboer. Garagerne er i varierende størrelser, men har et gennemsnitligt areal på 29 m² og er bemærkelsesværdigt dybe, hvilket giver god plads til både bil og opbevaring.

Ejendommen har 2 pæne trappeopgange med ligeløbstrapper. Kælderen er høj, tør og lys og rummer pulterrum til lejerne samt vaske-og tørrerum (dog har alle lejere undtagen én egen vaskemaskine/tørretumbler i lejlighederne). Ejendommens varmecentral er ligeledes placeret i kælderen.

Bag ejendommen er DFE i gang med et omfattende renoveringsprojekt, der omfatter opførelsen af 29 lejligheder i den bagvedliggende ejendom, etablering af parkeringskælder samt anlæg af have-og parkanlæg uden kørende trafik. Når arbejdet er afsluttet, og arealerne er tilplantet, vil området fremstå yderst attraktivt og indbydende, hvilket forventes at øge ejendommens allerede høje attraktivitet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Alexander Wenzel
Senior Associate, Capital Markets, MDE
58587635
51147806
Lone Thuen
Senior Director, Capital Markets
58588744
40334840