Lejemålet på Ågade 1B i Frederikssund er et centralt beliggende og præsentabelt erhvervslejemål, som i mange år har været hjemsted for Nykredit Bank. Lokalerne er indrettet med et vindfang, der fører ind til et lyst og imødekommende venteområde med reception. Herfra åbner lejemålet sig op i et stort og velfungerende kontorareal, hvor store vinduespartier mod Ågade skaber et flot lysindfald og samtidig giver en markant synlighed mod den trafikerede vej. I tilknytning til storrummet findes flere mødelokaler, som gør indretningen fleksibel og egnet til både rådgivning, kundemøder og almindeligt kontorarbejde.
Stueplanen rummer desuden to toiletter samt et køkken med tilhørende frokoststue og et separat serverrum. Fra både stueplan og kælder er der direkte adgang til ejendommens parkeringsanlæg bag bygningen, hvor lejemålet muliggør at leje op til fem parkeringspladser til en pris på 250 kr./mdr. pr. p-plads. Kælderen bruges i dag primært til opbevaring og er indrettet med både toilet og bruseniche.
Ejendommens store facade ud mod Ågade giver lejemålet en stærk visuel fremtoning, og den centrale placering – næsten lige over for Sillebroen Shoppingcenter og kun få minutters gang fra Frederikssund Station – gør adressen særligt attraktiv for virksomheder, der ønsker stor synlighed og let adgang for både kunder og medarbejdere.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Nick Søndergaard
Erhvervsmægler, ejendomsmægler, MDE
58587852
40252546
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803