• Bolig: 268 m². Erhverv: 821 m². Grund: 7.500 m²
• Bestående af bolig, lager samt nyere administrationsbygning (2008)
• Fuldt udlejet ejendom med en årlig leje på kr. 775.200 og højt afkast
• Grund delvist omfattet er lokalplan (525): Mulighed: etablering af 4 boliger
• Beliggende i postnr. 4000 Roskilde med rimelig afstand til København
Sengeløsevej 6 er en unik investeringsmulighed beliggende i den lille landsby, Herringløse, i postnummeret 4000 Roskilde, nordøst for Roskilde og vest for København.
Ejendommen er bestående af et samlet etageareal på 1.089 m² som fordeler sig over 268 m² bolig og 821 m² erhverv. Ejendommen er fuldt udlejet og præstere en årlig leje på hele kr. 775.200.
Boligdelen er en ældre bindingsværkskonstruktion fra år 1838. Boligen er opdelt i to separate enheder som er udlejet. Boligerne fremstår indvendigt i udmærket stand. Til boligerne hører en dejlig stor have samt gårdmiljø til parkering.
Ejendommens erhvervsarealer er fordelt over flere gode bygninger. Dels bygningsnr. 3 som er en god højloftet lagerbygning på 284 m² med tilhørende 5 høje porte anvendt til parkering af lastbiler. Dels bygningsnr. 2 som er en særdeles pæn administrationsbygning fra år 2008 på 331 m² fordelt over 2 plan. Ejendommens erhvervsarealer er udlejet til én lejer, kloakservicevirksomheden ABAK. Hertil hører bygningsnr. 6, en mindre bygning på 96 m² samt en mindre privat udlejning i ejendommens bygningsnr. 5 på 110 m² beliggende ud mod Sengeløsevej.
Grundarealet andrager hele 7.500 m² og ligger dels i landzone og dels omfattet af Lokalplan nr. 525, Herringløse landsby. Grundarealet der delvist er omfattet af lokalplan nr. 525 andrager ca. 3.000 m². Området, delområde 1, er udlagt til boligformål, hvor der for det pågældende område muliggøres indretning af op til 4 boliger i det bestående byggeri – nærmere undersøgelse kræves.
Alt i alt en spændende og mulighedsrig ejendom med højt startafkast som med flere bygningsdele behøver at blive besigtiget. Ring til os for at høre nærmere.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Roskilde
Mikkel Emil Valeur
Partner, Erhvervsmægler, Cand. merc.
58587873
24942474