• Central beliggenhed i Haslev 
• 10 lejligheder og 1 erhvervslejemål 
• Fuldt udlejet
• Lejemål i varierende, men gennemgående pæn stand
• Byggeretspotentiale
Porteføljen består af 2 særskilte ejendomme, Jernbanegade 79 og Jernbanegade 81. Begge ejendommen er typiske ældre gadehuse i 3 etager oprindelig opført i hhv. 1896 og 1917 og udført i røde teglsten med mansardtag.  Særlig nr. 81 har fint muret mønstermurværk og tag med 4 kviste.   
I Jernbanegade 79 er der 6 boliger, mens Jernbanegade 81 indeholder 4 boliger og 1 erhvervslejemål, som har været udlejet til pizzeria siden 2012. Lejekontrakt er netop fornyet pr. 1. januar 2021.  
Lejlighederne varierer i størrelse fra 52 m² til 85 m² - ligeligt fordelt på 2- og 3-værelseslejligheder. Standen på lejlighederne er middel med enkelte lejligheder i bedre stand end de øvrige. Dog har alle lejlighederne pæne badeværelser og køkkenforhold. 
Nuværende ejer har bl.a. skiftet de fleste af ejendommens vinduer i 2019 og malet facaden ind mod baggården i 2020. 
Under Jernbanegade 79 er der mindre lavloftet kælder på 47 m², hvor fjernvarmen kommer ind til denne bygning. Fjernvarme og varmtvandsbeholder i nr. 81 findes under trappe i opgang.  
Baggården til ejendommen består af stort regulært areal udlagt med dels fliser og græs samt 2 ældre udhuse i mindre god stand. Baghuset på nr. 79 er bevaringsværdigt med SAVE værdi 4 (middel). Det er et enkelt udformet baghus med pudset og kalket facade som afspejler Jernbanegade oprindelige bebyggelsesmønster og tilfører baggården autenticitet.  
Eksisterende planforhold giver mulighed for bebyggelse op til 75%, dog bemærkes, at der på naboejendommen nr. 77 er tilladt bebyggelse på op til 112%. Med en aktuel udnyttelse på ca. 55% er der dermed mulighed for at bygge yderligere minimum 288 m² på grunden, som oplagt kan etableres som dobbelthuse i lighed med byggeri på naboejendommen fra 2017. 
Ejendommen er beliggende centralt i Haslev midtby, for enden af Jernbanegade op til Kirkepladsen. Haslev midtby er karakteriseret ved et godt udvalg af butikker, kontorer, restauranter og caféer. 
I Jernbanegade, tættest mod stationen, finder man det største udvalg af detailforretninger, bl.a. Haslev Apotek, Matas, Tøjeksperten, Sportigan m.fl. Der er desuden ejendomsmæglere, banker, klinikker og andre liberale erhverv i gaden, som også er med til at skabe god kundestrøm og liv.
                
                    
                    EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
                    
                                        
                                                
                        
                            
                                Allan Bødtger Simonsen                            
                            
                                Diplomvaluar, Cand.merc.(jur.), MDE                            
                            
                                58587473
                            
                            
                                51286547