Ejendommen som er opført i 1994, er beliggende i Kolding Nord i et attraktivt industriområde med mange små og mellemstore virksomheder. Tæt på motorvej E45, med under 2 km fra motorvejskryds Kolding med gode forbindelser i alle retninger. Kolding midtby ligger indenfor kun 5 km.
Ejendommen består af 2 parallelle haller - delvis forskudt for hinanden - opført med stålspær, udvendigt beklædt med nyere lyse stålplader, administrationsafsnit med røde mursten, eternittag, isoleret og med nyere termovinduer og døre over alt. Højden i siderne er ca. 470 cm og til kip er der ca. 680 cm. Aluporte på hhv. B350 x H380 cm og H300 x B300. Den højeste port har bl.a. mulighed for indkørsel i niveau og fra ejendommens 4 ramper. Gode til- og frakørselsmuligheder ved den næsten 20 m brede og delvis overdækkede rampe/indkørsel. Foran ejendommen forefindes et større område for indkørsel til ejendommen og parkering, som er belagt med SF-sten. Desuden er der langs og bag ejendommen udlagt et større befæstet område til oplagring, bl.a. med mulighed for udendørs traverskran. Hele grunden er indhegnet og med stor port mod Platinvej.
Der er indrettet velfungerende kontor- og mandskabsafsnit på ca. 110 m² med baderum, køkken/spiserum, toiletter m.v. mod Platinvej. - over kontor/mandskabsfaciliteterne er der bl.a. mulighed for opbevaring/lager o.lign.
Opvarmningen sker med naturgas via flere kalorifere / gasfyr. Den nuværende strømstyrke i ejendommen er 63 amp.
Den gældende lokalplan for området (0221-E2) giver adgang til lettere og tungere industrivirksomheder inden for miljøklasse 1-6. Maks byggehøjde på 10 m og en bebyggelsesprocent på 50 i maks. 2 etager. Der er således muligheder for yderligere udvidelser på den 3.600 m² grund.
En ejendom i god vedligeholdelses stand og med mange anvendelsesmuligheder.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Kolding
Preben Balle
Erhvervsmægler, HD(f), MDE
58587678
51853954