Udlejet

Kometvej 36, 6230 Rødekro

Udlejet
Kontor
Kometvej 36
6230 Rødekro
696 m²
Sagsnr.: 62001036
Ejendommen er beliggende med facade direkte ud til motorvej E45 med mulighed for opdeling i 2 lejemål på hver 516 kvm med tilhørende fællesfaciliteter på i alt 361 kvm Fællesfaciliteterne deles mellem ejendommens 2 lejere med 50/50.
Ejendommen er opført i 2003 og fremstår i yderst pæn og velholdt stand med en spændende og anderledes indretning, og med materialer af meget høj kvalitet.
Lejemålene er placeret i henholdsvis stueplan og 1. sal.
Som unikke fællesfaciliteter tilbydes stor flot foyer med store vinduespartier fra gulv til loft. Derudover kantine med køkkenfaciliteter og stort auditorium med foldedør ind til kantineområdet, så der er mulighed for at lave et stort konferencerum med plads til ca. 160 personer.
Fra foyeren er der direkte adgang til lejemålene, hvor stueetagen indeholder diverse kontorlokaler i varierende størrelser - såvel storrumskontorer, cellekontorer på hver ca. 19 kvm hvor det ene kontor er med foldevæg med mulighed for udvidelse til dobbelt størrelse. Kontorene er alle adskilt fra gangområdet med glasvægge, hvilket giver en utrolig god rumfornemmelse og dejligt lysindfald.
Ydermere forefindes printerrum, toiletfaciliteter samt rullearkiv, ligesom der i ejendommens ene fløj er herre og dame omklædning m. bad samt sauna og et stort åbent lokale, der tidligere har været anvendt som fitnesscenter. Sidstnævnte kan såvel indrettes som kontor – alternativt indrettes som fællesareal, såfremt dette måtte ønskes.
Fra foyeren er der adgang til 1. salen via dejlig stor trappe. 1. salen er indrettet med svalegang, der er adskilt fra foyeren med glasparti. Derudover diverse kontorlokaler i varierende størrelser fra enkeltmandskontorer / chefkontor til storrumskontor med plads til ca. 25 arbejdspladser alt efter indretning. På etagens ene fløj forefindes et stort åbent "råt" lokale, der har været anvendt som udstillingsområde / showroom og værksted. Dette lokale kan efter behov inddrages som kontor, efter nærmere aftale med udlejer.
Overalt i ejendommen er anvendt akustiklofter, derudover er der i såvel hallområdet, auditoriet og kantineområdet opsat akustikbeklædning på væggene, vinduerne er lydisolerende og i hele ejendommen er friskluftsventilering, så der opnås et optimalt indeklima.
Til ejendommen hører stort befæstet og indhegnet parkeringsområde.
Ejendommen er beliggende med et nyere og aktivt erhvervsområde med direkte facade ud til motorvej E45 ved Aabenraa/Rødekro afkørslen.
En sjældent udbudt ejendom der skal ses.

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aabenraa
Ib Hansen
Partner, Erhverv
58587372
20117270