• Moderne administrationsbygning opført i 2019
• Knap 250 m² kontor i særdeles flot og velholdt stand
• Stort indhegnet grundstykke på over 16.000 m²
• Kørefaste udendørsarealer velegnet til lastbiler, maskiner og oplag.
• Attraktiv placering i hjertet af Padborgs transport- og logistikområde.
På Europavej 9 i Padborg udbydes denne særdeles velholdte erhvervsejendom, der kombinerer moderne kontorfaciliteter med et stort og anvendeligt grundareal. Ejendommen henvender sig til virksomheder med behov for både repræsentative administrationsfaciliteter og et stort udendørs areal til oplag, parkering eller logistik - eller yderligere byggeri.
Administrations- og kontorbygningen er opført i 2019 og omfatter knap 250 m². Bygningen fremstår i en stand, der bedst kan beskrives som nærmest ny, og der er overalt anvendt materialer af høj kvalitet. Indretningen byder på lyse og præsentable kontorer samt gode møde- og velfærdsfaciliteter, som skaber optimale rammer for den daglige drift.
Ejendommens helt store styrke er det mere end 16.000 m² store grundareal. Grunden er fuldt indhegnet og delvist belagt med belægningssten, mens de øvrige arealer ligeledes er etableret som kørefaste. Det giver særdeles gode muligheder for håndtering af lastbiler, entreprenørmateriel, maskiner, containere eller anden form for oplag. Ejendommen er derfor særligt velegnet til transport-, logistik-, entreprenør- eller servicevirksomheder.
Kombinationen af en moderne administrationsbygning og et stort, fleksibelt udendørsareal gør ejendommen til en sjældent udbudt erhvervsejendom med mange anvendelsesmuligheder. Her får en ny ejer en ejendom, der kan tages i brug med det samme og samtidig rummer gode udviklingsmuligheder.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aabenraa
Morten Dahl Rask
Direktør, Partner
23652427
Bjørn Borg
Erhvervsmægler, Partner
58587551
61377113