Velkommen til det tidligere Broager Mejeri – en unik og alsidig ejendom med masser af potentiale, beliggende i naturskønne omgivelser med udsigt til Broager Vig og kun få minutters kørsel fra Sønderborg.
Ejendommen rummer i dag tre rummelige lejligheder i stueplan og en enkelt i to plan, alle med skøn fjordudsigt og som i dag er udlejet til stabile lejere. Hertil kommer en privat bolig på 155 m², som er renoveret og i dag benyttes af ejer selv – en lys og indbydende bolig med moderne komfort og atmosfære.
Derudover findes et mindre kontor, der enten kan anvendes til egen virksomhed, liberalt erhverv eller – som nuværende ejer har gjort – udlejes via Airbnb med stor succes.
Ejendommen byder desuden på tre lagerenheder, der i dag udlejes, men som også kan anvendes til eget erhverv, hobby eller værksted. Et koldlager på 170 m² åbner yderligere muligheder – her kan fx etableres en separat grund med plads til ny privat beboelse med fantastisk fjordudsigt, hvis man ønsker at udstykke.
Alt i alt en ejendom med et væld af anvendelsesmuligheder – hvad enten du søger en investering med solide lejeindtægter, ønsker at kombinere bolig og erhverv, eller leder efter et sted med potentiale for udvikling og naturskøn livsstil.
Højdepunkter:
• Tidligere mejeri med karakter og historie
• 4 lejligheder, hvor af 3 er i stueplan og alle har fjordudsigt
• Ejerbolig på 155 m² – flot renoveret
• Kontor/erhverv – mulighed for Airbnb
• 3 udlejede lagerenheder
• Ekstra koldlager på 170 m² med udstykningspotentiale
• Fredelig beliggenhed tæt på Broager centrum og Sønderborg
En ejendom med sjæl, solidt potentiale og plads til at forme dine egne drømme –kontakt os for mere information eller en fremvisning.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Sønderborg
Morten Wind Gram
Direktør, Partner
20234124
Bjørn Borg
Erhvervsmægler, Partner
58587551
61377113