Solgt

Stormgade 57A, 6700 Esbjerg

Solgt
Boligudlejningsejendom
Stormgade 57A
6700 Esbjerg
360 m²
Sagsnr.: 670114516
På en attraktiv hjørnegrund centralt i Esbjerg ligger denne solide rødstensejendom, velegnet til investeringsformål og/eller sågar eget brug. Man kan således fortsætte den eksisterende udlejning med 4 boligenheder, med sikre lejeindtægter til følge, eller selv udnytte den største lejlighed på 154 m², som sælger også selv har beboet i 30 år.

Ejendommen er opført i 1934 af keramiker Søren Kongstrand og rummer charmerende detaljer. Arkitekturen er enkel, robust og velproportioneret, kendetegnet ved røde murstensfacader og et markant, valmet tegltag, der blev udskiftet i 2000. Vinduespartierne fra 1996 består af flere fag og er placeret omkring hjørnerne, hvilket sikrer et godt lysindfald i lejlighederne.

De fire boligenheder i ejendommen er fordelt med én stor lejlighed i den højthævede stueetage, to lejligheder på 1. sal samt én lejlighed i tagetagen. Hertil kommer en særdeles velindrettet og rummelig kælder på 154 m², hvor der er plads til både opbevaring, vaskerum med vaske-/tørrefaciliteter, hobbyværksted og aktivitetsrum med bar og billardbord. I kælderen er desuden indrettet et nyere badeværelse med gulvvarme, lige ved siden af et disponibelt rum vendt mod haven, der pt. er indrettet som et gæsteværelse.

Stuelejligheden på 154 m² kan overtages til fri disposition for køber. Denne omfatter bl.a. to skønne stuer, to store værelser, et køkken og et badeværelse foruden en rummelig udestue med adgang til en egen terrasse, med videre forbindelse til haven. En fantastisk fin lejlighed, klar til udlejning eller eget brug.

De to udlejede lejligheder på 1. sal, på henholdsvis 72 m² og 64 m², er begge 2-værelses lejligheder med eget køkken og badeværelse. Her har den største lejlighed desuden et godt lille alrum/arbejdsrum med udgang til egen altan.

De 70 m² i tagetagen er ifølge BBR registreret som tre selvstændige værelser på henholdsvis 36 m², 18 m² og 16 m² – med fælles toilet og køkken placeret centralt på etagen. Som badeværelse benyttes det nyere i kælderen. Tagetagen er udlejet til en lejer, der disponerer over alle 70 m².

Udenfor venter haven, som er omkranset af murværk og frodig beplantning, hvilket giver en behagelig ro, læ og en følelse af privatliv. Der er flere hyggelige lækroge, bede og græsarealer.

På den 488 m² regulære hjørnegrund findes desuden en muret garage vendt mod Skjoldsgade. Garagen er på 25 m² og har automatisk port med fjernstyring.

Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009
Jacob F. Aabling
Partner & Ejendomsmægler, MDE
58587414
23616611