Solgt

Kløvervej 22A, 7190 Billund

Solgt
Boligudlejningsejendom
Kløvervej 22A
7190 Billund
724 m²
Sagsnr.: 710910213
EDC Erhverv Poul Erik Bech Vejle udbyder god boligudlejningsejendom i Billund til salg.

Ejendommen er beliggende i udbygget boligområde i den sydlige del af Billund med kort afstand til bymidten, skole og daginstitutioner. Længere nede af vejen findes indkøbsmuligheder i form af både SuperBrugsen og Rema 1000.

Ejendommen er opført med 13 rækkehuse, som er fordelt med 11 på 45 m², 1 på 60 m² samt 1 på 102 m². Dertil hører 13 depotrum á 4 m². De 11 boliger på 45 m² er indrettet som 2-værelses lejligheder med køkken, stue, værelse og badeværelse. Lejligheden på 60 m² er en 3-værelses og den store på 102 m² er en 4 værelses. Alle lejligheder har adgang til egen terrasse.

Der er fælles vaskehus.

4 af lejlighederne har fået nyt køkken i 2023, hvor den store lejlighed har nye hårde hvidevarer fra 2023. Ligeledes er alle 5 gavle helt fornyet i 2023. Disse 3 investeringer ses derfor i regnskabet for 2023.

Foran den ene bygning er parkeringsplads til beboerne. Foran den anden bygning er grunden udlagt i græsplæne. Her kan eventuelt opføres 3 boliger mere, som dog kræver dispensation fra byplanvedtægten, der er ændret efter ejendommens opførelse.

Varmeanlægget (gasfyr) er fornyet i 2008 med kapacitet til 16 boliger, dvs. at den kan trække de 3 extra boliger.

Ejendommen sælges som selskabshandel, hvor sælger optager nyt tillægslån fra Nykredit på kr. 2.000.000,- inden overtagelse. Sælger er ligeledes åben for muligheden for et sælgerpantebrev.

Der gøres opmærksom på, at Billund kommune er en ureguleret kommune.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vejle