Solgt

Otte Ruds Gade 43, 8200 Aarhus N

Solgt
Boligudlejningsejendom
Otte Ruds Gade 43
8200 Aarhus N
239 m²
Sagsnr.: 810003009
Velkommen til denne vel vedligeholdte og velbeliggende småhusejendom i det populære og meget efterspurgt område – Trøjborg. Her er alt indenfor kort afstand, ikke mindst byens største uddannelsesinstitution og primære trækplaster, Aarhus Universitet.

Selve bygningen er oprindeligt opført i 1930 i 3 plan foruden kælder og tagetage og indeholder 4 præsentable og velindrettede lejligheder alle med 2 beboelsesrum, og hvor specielt de 3 nederste er yderst delevenlige.

Udvendigt står ejendommen smukt med en facade i røde sten mod gaden og gule sten mod gården – hertil et rødt tegltag. Lejligheden på 2. sal har egen altan, og ellers er den hyggelige gårdhave til lejernes frie afbenyttelse. Sammen med hvide dannebrogsvinduer af træ er alt nyt/nyere og i super stand.

Ejendommen har et samlet boligareal på 239 m² samt 65 m² kælder. Hver af de 3 nederste etager udgør 65 m² fordelt på 2 værelser/beboelsesrum med en lille entré/fordelingsgang, et toilet med bad samt et stort køkken med mulighed for spiseplads. Køkkenerne har bl.a. opvaskemaskine og alt indenfor hårde hvidevarer.

Den øverste lejlighed er på 44 m² med loft til kip og byder på kombineret stue og køkken-alrum samt et beboelsesrum/soveværelse. Dertil er der et præsentabelt toilet med bad.

Lejlighederne er i god og brugbar stand, herunder med originale trægulve, hvide gipsvægge og lofter. Trappeopgangen er ligeledes fin og præsentabel med terrazzogulv ved indgangen og originale detaljer.

Kælderetagen er ligeledes i god stand, hvor der både findes teknikrum, opbevaringsrum til lejlighederne samt vaskeri. Herfra er der adgang til egen lille gårdhave og et fælles grønt område.

Alt i alt en god og gedigen beboelsesejendom med en yderst attraktiv placering, som vurderes oplagt for den kræsne køber herunder en bruger, som gerne vil kombinere egen bolig med dertilhørende udlejning. Tomgang er et ukendt fænomen, og der er gode muligheder for at optimere lejen.
Henrik Frost Sørensen
Partner og erhvervsdirektør, cand.merc.jur, erhvervsmægler, MDE
58587684
51854286
Gustav Balsby
Erhvervsmægler, MDE
58587285
30212358