Støberivej 12A er en velbeliggende og synlig erhvervsejendom fra år 1957 i Stenløses erhvervskvarter, med en samlet bygningsmasse på 517 m², fordelt på to selvstændige erhvervsenheder. Ejendommen er opført på en 1.872 m² stor grund og har facade og gavl mod den trafikerede Frederikssundvej, hvilket giver en særdeles god eksponering og synlighed for forbipasserende. Tilkørsel sker via Støberivej, hvor adgangsforholdene deles delvist med de omkringliggende erhvervsejendomme.
Ejendommen er opdelt i to erhvervslejemål. Den ene enhed udgør 299 m² og er registreret som kontor. Dette afsnit står aktuelt tomt og har senest været anvendt af en skorstensfejervirksomhed med tilhørende brændeovnssalg. Lokalet fremstår funktionelt, men vil have gavn af en opfriskning, hvilket giver en kommende ejer mulighed for selv at disponere over arealet – enten til eget brug eller med henblik på ny udlejning.
Den anden enhed er på 218 m² og er registreret som værksted. Dette areal er udlejet til virksomheden Lydmuren MC, som driver motorcykelværksted og -forretning fra lokalerne. Lejemålet er indrettet med butik, motorcykeludstilling, værksted med lift og tilhørende lager- og opbevaringsfaciliteter. Lejer har en mangeårig historik i ejendommen og betaler en årlig leje på 114.259 kr. ekskl. moms.
Grunden giver gode udendørsforhold, herunder mulighed for parkering samt plads til eventuel opstilling af containere eller anden udendørs opbevaring på nordsiden af ejendommen.
Ejendommen er centralt beliggende i Stenløse – en by i vækst i Egedal Kommune, midt i Nordsjælland og med kun ca. 30 minutters kørsel til København. Området omkring Støberivej huser en bred vifte af erhvervsdrivende inden for både håndværk, service og detail, med nærmeste naboer som KASA Gruppen A/S og Linnebæk Biler.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Nick Søndergaard
Erhvervsmægler, ejendomsmægler, MDE
58587852
40252546