Vi sikrer, at jeres virksomheds strategi matcher jeres ejendomsforhold

EDC International Poul Erik Bech tilbyder uvildig rådgivning som sikrer, at jeres ejendomsforhold understøtter den overordnede virksomhedsstrategi. Vores tilgang er baseret på et strategisk samarbejde med jer, hvor vi rådgiver om alt fra reduktion af driftsudgifter, effektivisering af pladsudnyttelse og tilpasning/forhandling af lejekontrakter, til rådgivning om nye beliggenheder, evt. mulighed for sale and lease back eller analyse af fremtidigt pladsbehov.

I vores arbejde trækker vi både på vurderingsspecialister, vores analyseafdeling og eksterne samarbejdspartnere. Samtidigt giver vores indgående lokale viden om det aktuelle lejeniveau et godt grundlag for at efterprøve jeres lejeniveau i forhold til markedslejens udvikling i det specifikke område.

Ofte er der behov for involvering af flere kompetencer. Som uafhængig mæglervirksomhed, arbejder vi ikke med faste samarbejdspartnere, men trækker derimod på vores brede netværk af branchens bedste aktører. Vi er derfor i stand til at introducere den eller de rådgivere, som passer til jer og de opgaver, I står overfor.

Vi rådgiver også ejendomsbesiddere om den løbende markedsudvikling og hjælper med at vurdere exitstrategier og løbende tiltag, der forbedrer en porteføljes værdi og gør den klar til et potentielt salg. I denne forbindelse kan vi understøtte beslutningsprocesser med skræddersyede analyser.

Kontakt os, og hør mere om hvad vi kan hjælpe netop jer med.