Nu kan endnu flere børn og unge dyrke sine fritidsinteresser

BROEN Herlev modtager 50.000 kr. i donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden: Nu kan endnu flere børn og unge dyrke sine fritidsinteresser

For mange børn og unge er fodbold, teater eller musik efter skole, ét af ugens absolutte højdepunkter. Familier med trængte midler, kan dog have meget svært at sende sine børnene afsted til diverse fritidsaktiviteter i foreningslivet, der er så stor en del af dansk kultur og mange danskeres opvækst. Ofte er det simpelthen for stor en udgift at betale for udstyr og kontingent mm. BROEN Herlev er en af de frivillige foreninger, der forsøger at hjælpe børn og unge med at dyrke sine fritidsinteresser. Foreningen har netop modtaget en donation på 50.000 kr. fra EDC Poul Erik Bech Fonden.

Børn fra udsatte familier, der ikke har mulighed for at dyrke sine fritidsinteresser, risikerer ofte at mistrives og føle sig udenfor. Derfor er det helt essentielt, at foreninger som BROEN Herlev gør en stor indsats for at få udsatte børn ud i foreningslivet, hvor de kan indgå i aktive og vigtige, sociale fællesskaber:

”Vi står med en vigtig opgave for børn og unge i Herlev Kommune, hvor vi hjælper kommunens børn og unge, hvis forældre ikke har sociale eller økonomiske ressourcer til børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter i klubber og foreninger. Derfor er vi meget glade for donationen fra EDC Poul Erik Bech Fonden, da den vil hjælpe endnu flere udsatte børn ud i aktive fællesskaber, hvor de kan få værdifulde sociale relationer med jævnaldrende og voksne mentorer,” siger Lars Nybroe, kontaktperson ved BROEN Herlev.

En ekstraordinær indsats

Jespper Støckel, medejer af EDC Poul Erik Bech Herlev, stod for selve overrækkelsen af donationen. Han siger: ”Vi er glade for, at vi med EDC Poul Erik Bech Fonden i ryggen kan støtte BROEN Herlevs gode arbejde. Foreningen hjælper hele året børn og unge i kommunen til øget trivsel og sundhed gennem aktiv deltagelse i lokale foreninger og klubber. De er en positiv indflydelse for lokalmiljøet, og de frivilliges engagement i de unge mennesker er beundringsværdigt.”

På landsplan uddeles over en million kroner til BROEN

For fjerde år i træk yder EDC Poul Erik Bech Fonden en betydelig donation til BROEN Danmarks lokalforeninger. I år har fonden doneret 1,1 mio. kr. fordelt til BROENS lokale foreninger. Direktør i EDC Poul Erik Bech Fonden Jane Bech fortæller om baggrunden for at støtte foreningen endnu engang:

”Når man taler med de frivillige fra BROEN, står det klart, at de virkelig brænder for deres arbejde. De engagerer sig i børnene og glædes hver gang de får succes. Endvidere drives BROEN Danmark yderst professionelt med fokus på at holde administrative omkostninger nede og få midlerne ud og gøre gavn for børnene. Derfor ønsker vi fortsat at støtte deres gode arbejde.”

BROEN Danmark hjalp 4.967 børn og unge i 2021 til en meningsfuld fritid i gode fællesskaber.

Om EDC Poul Erik Bech Fonden
EDC Poul Erik Bech Fonden er en almennyttig fond, som blev stiftet i 2015 i forbindelse med generationsskiftet i ejendomsmæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech. Gennem overskuddet fra ejendomsmæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn.

Om EDC Poul Erik Bech
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af 74 boligbutikker og 19 erhvervscentre og beskæftiger mere end 650 medarbejdere. EDC Poul Erik Bech er uafhængig af banker og realkreditinstitutter og er den eneste fondsejede mæglervirksomhed. Størstedelen af virksomheden er ejet af den almennyttige fond EDC Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Kender du en lokal forening, der har brug for en håndsrækning, så hører Fonden meget gerne fra dig. Læs mere på www.poulerikbech.dk og www.poulerikbechfonden.dk.

Jespper Støckel

Medejer, Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 58587615
Mobil: 24833445
E-mail: jps@edc.dk

Jane Bech

Partner, Cand.merc.jur
Telefon: 58588802
Mobil: 27573462
E-mail: jab@edc.dk