EDC Poul Erik Bech købte STAD Projekt i 2023, som hurtigt blev en integreret del af vores eksisterende projektafdeling i København og nu udgør Danmarks stærkeste projektteam med mere end 25 engagerede medarbejdere. Her to år efter er sammenlægningen gået rigtig godt med en rigtig fin kundeliste på tværs af landet, og projektafdelingerne komplementerer hinanden rigtig godt.
Thomas Høeg Mogensen, Kunde- og relationsdirektør, EDC Projekt Poul Erik Bech Storkøbenhavn, siger: ”Vi blev i vores projektafdelinger i 2024 påvirket af, at mange bygherrer udskød deres projekter. Vi gennemførte derfor ikke lige så mange projekter i 2024, som vi forventede. De generelle udskydelser har til gengæld betydet, at vi har haft en rigtig god start på 2025 med mange nye projekter, og vi har samtidig en fornuftig pipeline for 2025.”
Tonny Broberg, projektchef EDC Projekt Poul Erik Bech, Jylland & Fyn, supplerer: ”Den lave tomgang giver en boligmangel, som pt. påvirker de boligsøgende, som ikke længere kan sikre sig en bolig, når behovet er der. På landsplan er tomgangen helt nede på 2,6% for boligudlejningsejendomme, hvilket er noget at det laveste, der er målt de sidste 10 år. Især de store byer er pressede på boliger med Aarhus i spidsen med en tomgang helt nede på 1,4%.”
”Men det er også et marked, hvor flere af de øvrige regionale byer også mangler nye boliger. Mange steder bygges der simpelthen ikke nok, og der er ikke nok planlagt byggeri i pipelinen, så borgere som ønsker at fraflytte Aarhus kan samtidig ikke finde en ny bolig i de omkringliggende oplandsbyer. Det betyder, at mange byer bliver presset både i forhold til manglen på boliger og ikke mindst i forhold til priserne, der presses op. Det skyldes, at der er en stor efterspørgsel både fra de lokale borgere, som ønsker at tilpasse deres boligbehov, såvel som kommende beboere som tilflytter byerne.”
Dobbelt urbanisering
En stor del af udviklingen kan tilskrives den såkaldte dobbelte urbanisering. Joseph Alberti, Head of Research i EDC Poul Erik Bech, forklarer: “Der burde bygges langt flere boligudlejningsejendomme. Det er svært at se, hvordan det ikke vil være en god forretning med så lav tomgang på boligudlejningsejendomme, høje priser og en urbanisering som fortsætter i højt tempo. Det er naturligvis primært København, Aarhus og de store universitetsbyer, men vi ser også klare tendenser på urbanisering i hele landet i det, vi kalder de regionale ’hovedstæder’, så der er gang i en såkaldt ’dobbelt urbanisering’.” Han fortsætter:
”Her kan det godt være, at befolkningsgennemsnittet falder i en kommune, men det vil langt de fleste steder være stigende i hovedbyen eller hovedbyerne i kommunen. Der er ofte vækst i handelsbyerne, mens de omkringliggende mindre byer har det sværere med faldende vækst og befolkningstal. Der er fx lige kommet en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, at en stigende andel af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i byområder med 50.000 indbyggere og derover. Andelen af befolkningen, der bor i disse byområder, er vokset fra 37% i 2015 til 42% i 2025. Det svarer til en samlet vækst på 376.192 personer, så urbaniseringen vil med meget stor sandsynlighed fortsætte fremover.”
Samtidigt bygges der i mange byer og områder slet ikke nok for at imødekomme den stigende befolkning. I 2025 forventes det at blive påbegyndt 3.275.000 m2 nybygget boligbyggeri. 5.650.000 m2 i 2026 og 3.996.000 m2 i 2027. Af påbegyndt boligbyggeri i 2025 bliver 1.464.000 m2 bygget i Region Hovedstaden og 651.000 m2 i Region Midtjylland, Region Sjælland 517.000 m2, Syddanmark 451.000 m2 og Nordjylland 192.000 m2 (Kilde: Parabyg).
Læs om kunde- og relationsdirektør Thomas Høeg Mogensens syn på projektmarkedet i Storkøbenhavn.
Læs om projektchef Tonny Brobergs syn på projektmarkedet i Jylland og på Fyn.
Læs om projektchef Bjørn Gervøs syn på projektmarkedet på Sjælland.
Bliv klogere på projekt- og investeringsmarkedet med Investor Fokus.