EDC Poul Erik Bech har netop formidlet salget af en velbeliggende investeringsejendom på Metalvej 7 i Roskilde. Ejendommen består af 10 moderne erhvervslejemål med energimærke A og med et samlet etageareal på 3.083 m² og et grundareal på 5.007 m2. Thomas Jensen, der har et administrationsselskab, som driver ejendommen, siger på vegne af ejerne:
”Ejendommen har været ejet af et I/S-selskab med 18 ejere i 30 år. Flere ejere ønskede at sælge, og bortset fra en køber, der sprang fra tidligt i forløbet, er handlen forløbet tilfredsstillende. Alle parter er glade,” siger Thomas Jensen, der har stået for administrationen.
”Et I/S-selskab med 18 ejere har haft ejendommen i 30 år. Det betyder også, at flere af ejerne ikke er helt unge længere, så det var tid for dem til at sælge. Det har været et tilfredsstillende forløb, bortset fra der tidligere i processen var en køber, der sprang fra i opløbet, men det er svært at gardere sig imod. Herefter har det kørt fint, og ejerne er tilfredse med at have solgt ejendommen, som de har været glade for i mange år og den nye ejer er også godt tilfreds, så det er en handel, alle parter er glade for.”
God investering uden stor risiko
Investor og ejendomsudvikler, Niels Rønnenkamp Kjølby, siger: ”Jeg har købt ejendommen, som en stabil investering med lav risiko. Med 10 lejere og minimalt vedligehold giver den et godt afkast med en god blanding af lager og produktion, men også lidt kontor og det er nogle meget stabile ankerlejere, som betyder, at jeg som investor kan sprede min risiko. Så må vi se, om det giver mening at udvikle den på sigt, hvor jeg ser gode muligheder. Ellers er jeg sikker på, jeg rimeligt nemt kan sælge den engang i fremtiden, engang når jeg skal på pension. Så det er absolut en god og fornuftig investering for mig.”
”Det har været et fint forløb, og alle parter har kunnet tale tingene godt igennem, uden det har været besværligt. EDC havde et godt datarum, hvor jeg nemt kunne danne mig et overblik over lejerne. Der har været en god, professionel og respektfuld dialog undervejs. Så jeg er rigtig glad for min investering.”
Efterspurgt investeringsejendom
Mikkel Emil Valeur, partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, der har formidlet salget af ejendommen siger: ”Det var en populær ejendom, så det er helt sikkert en ejendom, vi gerne vil have flere af på hylderne, da vi har mange interesserede til denne type ejendom. Lager- og produktionsejendommen er fordelt med ca. 80% lager og 20% kontor og er kendetegnet ved lav risiko for tomgang og et minimalt behov for vedligeholdelse. Kombinationen af indeksregulering i lejekontrakterne, diversificerede enheder og et stort fremtidigt potentiale gør investeringen solid.”
”Metalvej 7 ligger i et veletableret erhvervsområde med velkendte virksomheder. Ejendommen har energimærke A og en god og strategisk placering tæt på både motorvej og offentlig transport, som gør det nemt for både lejere og kunder at komme til og fra adressen, hvilket øger ejendommens langsigtede værdi samtidigt med at det er et område med en stabil efterspørgsel på lager- og produktionslokaler. Med store, højloftede lagerenheder, en søjlefri konstruktion, så giver ejendommen en stor fleksibilitet til lejere i mange forskellige brancher.”