Fra coronakrise til partner og afdelingsleder på rekordtid

Trine Mørch
Partner, afdelingsleder og ejendomsmægler MDE, EDC Poul Erik Bech, Valby & Sydhavnen

Trine Mørch er født og opvokset i Taastrup, men søgte hurtigt mod den danske hovedstad for at tage en uddannelse. For Trine var en karriere som ejendomsmægler ikke ligefrem en barndomsdrøm. Hun vidste dog, at interessen var stor indenfor salg, ejendomme, arkitektur og den historie, der kan være i en ejendom og bag arkitekten eller bygherren.

Arkitektur har nemlig altid skabt en glød i øjnene hos den unge ejendomsmægler, der for en stund overvejede at søge ind på arkitektskolen, men i sidste ende tog sin finansøkonom- og akademiuddannelse på Copenhagen Business Academy. Uddannelse ledte Trine Mørch mod en driftig karriere som ejendomsmægler:

”Jeg må bare erkende, at jeg er et stort konkurrencemenneske, så jeg trives virkelig i arbejdet. Det handler om flid og hårdt arbejde, hvis man vil skabe de gode salg og resultater. Hvis man yder, så får man også som fortjent. Derfor arbejder jeg altid ud fra tesen om, at hvor der er vilje, er der vej. Dertil møder man mange nye mennesker og skaber nye relationer i en dynamisk arbejdsdag, hvor man ikke sidder meget stille ved skrivebordet. Det trives jeg rigtig godt under, og jeg nyder, at der aldrig er kedelige stunder i eller uden for boligbutikken. Samtidig giver arbejdet mig mulighed for, at jeg får tilfredsstillet min interesse indenfor ejendomme og den arkitektur der måtte være.”

 


Partner på kort tid
Trine Mørch begyndte sin karriere hos en anden mægler i Valby i 2017. Coronapandemien betød dog, at hendes tid i boligbutikken blev kortere end forventet, men hun blev hurtigt anbefalet at forhøre sig hos EDC Poul Erik Bech, hvor hun kort tid efter tiltrådte en stilling:

”Jeg har haft en god tid hos EDC Poul Erik Bech i Valby og Sydhavnen, hvor jeg allerede fra begyndelsen trivedes, og vi fik da også løftet boligbutikken til at være én af de bedste i byen, mens jeg var ansat som boligmægler. Så det gik jo ret godt – ja faktisk gik det så godt, at jeg blot to år efter min ansættelse kunne kalde mig for partner og afdelingsleder i EDC Poul Erik Bech Valby og Sydhavnen, så det er fantastisk.”

Hjælp til at præstere
”Noget af det første jeg bemærkede i EDC Poul Erik Bech, var det enormt store bagland. Det giver en markant tryghed, at man altid har nogle at sparre med og nogle, der kan hjælpe ved behov. Som partner er der flere ting at tage stilling til, og der er meget ansvar, som hviler på dine skuldrer, så det betyder meget at have et kompetent og stort bagland i ryggen. Garantilønnen er selvfølgelig også en tryghed for mæglerne, der altid kan vide sig sikker på at have en fast indkomst – også hvis man ramler ind i hårde tider.”

”Hos EDC Poul Erik Bech er der gode udviklingsmuligheder, hvor der altid er mulighed for at flytte eller stræbe efter nye græsgange i virksomheden. Så hvis man vil arbejde i en stor virksomhed, hvor der er gode udviklingsmuligheder, så er EDC Poul Erik Bech lige stedet for dig,” fortæller Trine Mørch, der ser positivt tilbage på valget om at arbejde i EDC Poul Erik Bech.

Skal du sælge eller købe bolig i og eller omkring Valby og Sydhavnen, så tag fat i teamet fra EDC Poul Erik Bech Valby og Sydhavnen.