Årets salgstrainee 2020 er optaget som ny partner på Østerbro

Mikkel Thunbo (29) er netop blevet optaget som ny partner i EDC Poul Erik Bech Østerbro. Mikkel stiftede første gang bekendtskab med EDC Poul Erik Bech, da han begyndte sin praktik i Rødovre i 2017. Siden er det blevet til titler som studenterhjælper på Bremerholm, weekendvagt i boligbutikken på Østerbro og nu partner og ejendomsmægler i selvsamme afdeling.

I 2020 blev Mikkel Thunbo kåret til årets salgstrainee med hele 37 salg, 33 salgstjek henvisninger, 25 bankhenvisninger og 550 kundeprioriteringer. Den ambitiøse rødovregenser har ikke set sig tilbage siden, og han kan nu kalde sig partner i den boligbutik, hvor han føler sig allermest hjemme:

“Jeg er meget glad og stolt over at kunne kalde mig partner i EDC Poul Erik Bech på Østerbro. Jeg har aldrig lagt skjul på, at det var det, jeg ville, så vi har taget snakkende stort set fra begyndelsen. Men jeg er meget glad for, at det nu er en realitet, og jeg glæder mig til at tage det ekstra ansvar på mig og servicere kunderne fra den boligbutik, hvor jeg føler mig allermest hjemme,” siger Mikkel Thunbo og fortsætter:

“Da jeg begyndte i boligbutikken på Østerbro, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke kan sidde et meget bedre sted end her. Jeg har ekstremt dygtige kollegaer, som jeg har stor tiltro til, og arbejdsopgaverne er altid spændende. Man kan på mange måder sige, at jeg har siddet under de bedste læremestre, og den viden jeg har fået under dem, skal jeg nu ud at realisere.”

EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af mere end 80 boligbutikker, 19 erhvervscentre og har over 600 medarbejdere.

Går den ekstra mil for kunderne
I EDC Poul Erik Bech Østerbro er Mikkel Thunbo en del af et dynamisk team, der længe har leveret imponerende resultater. I afdelingen står Michael Højfeldt Thuesen, Dan Månsson, Henrik Kjær og Ann-Sophie Andersen også som partnere. Til den konstellation vil Mikkel forsøge at bidrage med noget nyt:

“Til afdelingen vil jeg fortsat bidrage med et positivt- og åbent sind, sparring og mit gode humør. Men jeg vil også gå til mine kollegaer og udfordre dem med nye syn på branchen, så vi hele tiden holder os på tæerne og skubber til udviklingen. Jeg er, måske lidt atypisk, glad for at nørde tal og statistikker, og det vil jeg benytte til at hjælpe vores kunder med god og realistisk rådgivning og tænke sagerne anderledes,” siger han og fortsætter:

“Så kunderne kan forvente at møde en imødekommende mægler, der er realistisk og går op i at levere professionel og solid rådgivning, når de kommer ind i boligbutikken. Jeg ser frem til at få tanket en masse erfaring som partner, og jeg glæder mig til mange år i EDC Poul Erik Bech Østerbro.”

Mikkel Thunbo

Partner, ejendomsmægler, MDE
Telefon: 58587912
Mobil: 30895998
E-mail: mkt@edc.dk