Ny partner optaget hos EDC Poul Erik Bech på Amager

Emil Bergenhagen Pedersen (28) er optaget som partner i EDC Poul Erik Bech Amager. Emil kom til EDC Poul Erik Bech i begyndelsen af året i forbindelse med opkøbet af Paulun Bolig. Nu skal han sammen med de tre øvrige partnere drive de to EDC Poul Erik Bech butikker på henholdsvis Holmbladsgade og Sundbyvesterplads på Amager.

I de sidste seks år har Emil Bergenhagen Pedersen været mægler på Amager. Den 28-årige fynbo kan nu glæde sig over at fortsætte mæglergerningen i byen som partner hos Danmarks største ejendomsmægler EDC Poul Erik Bech. Paulun Bolig blev i foråret 2023 opkøbt af EDC Poul Erik Bech og derfor blev Emil en del af Amager-teamet.

”Jeg startede i branchen i 2017, hvor jeg blev en del af en konkurrerende kæde på Amager, inden jeg i 2019 var med til at starte Paulun Bolig, hvor jeg i en periode stod for driften i de tre butikker, der også lå på Amager. Hele min tid som mægler har været på Amager, så selvom jeg er fra Fyn, er min hjemmebane som mægler lige her på øen. Jeg er derfor rigtig glad for, at mit eventyr kan fortsætte som partner i EDC Poul Erik Bech på Amager.”

En samlet enhed
Emil Bergenhagen Pedersen bliver en del af en ny konstellation, hvor fire partnere med tilknytning til Amager skal drive de to EDC Poul Erik Bech butikker på Holmbladsgade og Sundbyvesterplads – sidstnævnte blev en del af EDC-familien i foråret 2023.

”Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejdet med de andre partnere Lars Sørensen, Jonathan Gudmundsson og Dennis Krøier, og jeg synes, vi står utrolig stærkt med en perfekt kombination af kompetencer og erfaring. Vi har alle et bundsolidt kendskab til Amager og kender hvert et gadehjørne på øen. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang og jagte endnu større markedsandele.”

Emil Bergenhagen Pedersen fortsætter: ”Jeg har fra barnsben opbygget en stærk vindermentalitet, som jeg også dagligt bruger som mægler, og dét at jeg har et stort og dygtigt team bag mig, gør mig kun endnu mere opsat på at vinde. For mig handler det om at være den bedste, og det mindset har jeg også, når jeg går på arbejde.”

EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed med over 80 boligbutikker og 19 erhvervscentre på tværs af landet.