Erantishaven i Rødovre snart klar med 83 DGNB Guld-certificerede lejeboliger

Der er godt gang i opførelsen af boligprojektet Erantishaven i Rødovre, der sker i samarbejde mellem CapMan og Nordstern, som tidligere har samarbejdet på flere projekter. Nu starter selve udlejningsarbejdet, og derfor er EDC Projekt Poul Erik Bech valgt til at stå for udlejningen af de 83 kvalitetslejligheder på mellem 2-6-værelser, som snart har første åbent-hus og med indflytning oktober 2023.

Opførelsen af Erantishaven på Egegårdsvej i Rødovre er i fuld gang. Den første prøvebolig er snart klar, første åbent-hus-arrangement er den 16. april, og byggeriet forventes færdigt oktober 2023. Robert Feldt, Investment Director, CapMan Real Estate, siger:

”Erantishaven består af 83 DGNB Guld-certificerede boliger i det urbane og pulserende Rødovre Centrum. De kommer til at ligge centralt tæt på rådhuset og med kun 100 meter til det store shoppingcenter Rødovre Centrum og få minutters gang til Damhusengen og Damhussøen. Vi har med projektet en vision om at skabe en mere grøn bykerne med moderne kvalitetsboliger, byliv og rekreative områder.”

”Området har tidligere været præget af erhverv, men nu bliver den skønne beliggenhed udnyttet fuldt ud med moderne lejeboliger, som er tiltænkt blandede aldersgrupper og familiesammensætninger. Byggeriet opføres som en trappeformet bygning, der går fra kælder til femte etage. Ovenpå parkeringskælderen etableres fællesarealer. Vi glæder os til at byde de mange nye beboere velkommen i Erantishaven.”

Miljø er et gennemgående tema i Erantishaven, der certificeres med DGNB Guld. For at opnå certificeringen er bl.a. betonen fra det gamle erhvervsbyggeri knust og udnyttet som bærelag på byggepladsen og under de fremtidige belægninger. Det svarer til ca. 1.000 tons beton, som er blevet genanvendt på stedet. De eksisterende belægninger bliver også genbrugt.

Rødovre i rivende udvikling
Kenneth Nielsen, projektdirektør, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger: ”Det bliver virkelig lækre kvalitetslejligheder til familier i alle aldre. Der er fokus på miljø og skønne grønne omgivelser med 2-6-værelseslejligheder på mellem 65-155 m2, hvor lejepriserne starter fra 10.950 kr. om måneden. Det er en del mindre end tilsvarende topmoderne lejligheder i København. Rødovre er en by i rivende udvikling, hvor der sker en gennemgribende forvandling af de gamle erhvervsbygninger til blomstrende boligområder.”

”Beboerne i Erantishaven får enten adgang til private tagterrasser, terrasser eller altaner, hvor de resterende kvadratmeter af taget dækkes med sedum og solceller. Derudover skabes der friarealer i stueplan, som omkranses af bygningen og dermed skaber private fællesarealer for beboerne. Det første åbne-hus bliver d. 16. april. Vi forventer mange besøgende og en stor interesse for at bo i Erantishaven, og de kommende beboere kommer da også til at flytte ind i et superspændende kvalitetsprojekt.”

Læs mere om Erantishaven, herunder lejeniveauer, indretningen på de 2-6-værelses lejeboliger og det første åbent-hus d. 16. april i projektets prøvebolig, på projektets hjemmeside: www.erantishaven.dk

Kenneth Nielsen

Senior advisor, Partner, Ejendomsmægler & Valuar MDE
Telefon: 58587054
Mobil: 20330021
E-mail: kni@edc.dk