• Boligudlejningsejendom med særlig god beliggenhed i hjertet af Nørrebro
• Stort udviklingspotentiale, energirenovering, udnyttelse af tagetagen, etablering af sydvendte altaner
• Fin gård og tætbeliggende på grønne arealer
• Store grønne arealer foran ejendommen
Ejendommen, som er opført år 1901, i røde teglsten og københavnertagbelagt med hhv. skiffer og tagpap, fremtræder i almindelig, god stand. Ejendommen har 5 etager samt kælder og u-udnyttet tagetage. I tagetagen er etableret enkelt fags zinkindfattede kviste, men selve tagarealet er ikke udnyttet, bortset fra nogle få pulterrum. Alle vinduer i ejendommen er enkeltlags glas i originale, malede trærammer.
Ejendommen indeholder 18 beboelseslejligheder, primært to-værelses lejligheder med et areal på 53 m² iflg. BBR. Herudover er to lejligheder lagt sammen og har et større areal, nemlig hhv. 80 m² og 106 m². Ejendommen har to opgange til gaden og 2 bagtrapper. Bagtrapperne går til såvel loftsetage som kælder. Lejlighederne har alle eget køkken og toilet. Lejlighederne har forskellig moderniseringsgrad, idet nogle lejere selv har forestået en mere omfattende modernisering.
Opvarmning er fjernvarme til nyere radiatorer, som er placeret under vinduerne i lejlighederne. Varmerørene i kælderen er udskiftet for nyligt. En mindre del af kælderen er udlejet og anvendes til opbevaring, mens den resterende kælder er ledig og vil kunne anvendes til pulterrum, såfremt man vælger at indrette tagetagen til boliger, og kommunen i den anledning kræver, at der indrettes pulterrum til alle lejligheder. Kælderen fremtræder tør
og uden fugtskader el. lign.
En del ejendomme i området har etableret altaner, nogle til gaden og andre til gården. Der er adgang til gården via en port fra gaden eller fra bagtrapperne. Ejendommen er medlem af et gårdlaug, der forestår ren- og vedligeholdelse af den store gård / gårdhave, der strækker sig i hele karens længde og bredde. I gården er etableret legepladser og hyggekroge med havemøbler etc., der er således rig mulighed for udendørs ophold for
både børn og voksne.
Foran ejendommen er der skråparkering og bag disse parkeringspladser er der etableret et større grønt område. De store frie arealer på begge sider af ejendommen giver gode lysforhold i lejlighederne. Også her er der rig mulighed for at nyde naturen i grønne omgivelser. Ejendommens facade fremtræder særdeles harmonisk til gaden, men også til gården, hvor facaden er udført i gule teglsten.
Ejendommen kan med fordel energirenoveres.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Lone Thuen
Investeringschef, ejendomsmægler og valuar, MDE
58588744
40334840