Solgt

Webersgade 9-11, 2100 København Ø

Solgt
Boligudlejningsejendom
Webersgade 9-11
2100 København Ø
2.015 m²
Sagsnr.: 181014765
• Central beliggenhed på Østerbro tæt ved Søerne og Indre By
• 2 klassiske københavnerejendomme med moderniserede lejligheder
• Gode transportmuligheder med metro, S-tog og bus i nærområdet
• Efterspurgt område med grønne parker, caféer og indkøbsmuligheder
• Gårdmiljø med legeplads og opholdsarealer for beboerne
• Ingen tilbudspligt

Ejendommene blev opført i 1883 og fremstår i dag som klassiske københavnerbebyggelser med pudsede facader, dannebrogsvinduer med termoruder og tage belagt med skifer. De arkitektoniske træk understøtter ejendommenes historiske udtryk, samtidig med at de løbende er blevet moderniseret og vedligeholdt, så de fremstår attraktive og tidssvarende.

Lejlighederne er i vidt omfang blevet opgraderet i forbindelse med genudlejninger. Ud over installation af nye køkkener og badeværelser er der lagt vægt på en gennemgående istandsættelse af gulve, vægge og lofter, så boligerne fremstår lyse, indbydende og indflytningsklare. Et væsentligt plus for ejendommene er, at de fleste lejligheder er forsynet med store, møblerbare altaner mod gårdsiden, hvilket skaber gode udearealer og høj brugsværdi for beboerne.

Ejendommenes høje underetage, er sikret mod vandindtrængning, idet der er indsat såvel horisontal som vertilkal vandspærre.
Her findes pulterrum til lejerne, viceværtrum, cykelrum samt varmecentral, hvilket giver ejendommene en funktionel infrastruktur i dagligdagen. Derudover er der i kælderen indrettet 2 erhvervslejemål, hvilket vidner om den fleksible anvendelse af arealerne.

Adgangen til ejendommene sker via præsentable fortrapper mod gaden, mens bagtrapper forbinder ejendommene med gården og kælderetagen. Gårdmiljøet er en del af et større, velindrettet fællesareal, hvor der er etableret legepladser, grillområder og hyggelige opholdspladser. Disse fællesfaciliteter giver et socialt og rekreativt element, som kan anvendes af både børn og voksne, og som bidrager til et attraktivt miljø.

Ejendommene fremstår generelt i velordnet og velholdt stand.

Samtidig er de ikke samnoteret i tingbogen, hvilket medfører, at de ikke er omfattet af tilbudspligt.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Lone Thuen
Senior Director, Capital Markets
58588744
40334840
Poul Randrup
Senior Director, Head of Capital Markets
58588728
20277802