Solgt

Banegårdspladsen 2, 4930 Maribo

Solgt
Kontor
Banegårdspladsen 2
4930 Maribo
743 m²
Sagsnr.: 47301663
• Arkitektonisk perle med smukke detaljer

• Ejendommen er pt. indrettet til kontor samt postpakkecentral

• Central beliggenhed med gode offentlige transportmuligheder lige uden for døren

• Ejendommen er oplagt som projektejendom - omdannelse til boliger (kræver ny lokalplan)

• Gode parkeringsforhold på ejendommen

Ejendommen som oprindeligt har været Maribos posthus, har senest fungeret som kontor for Folketidende. Ejendommen er fra 1905 men ombygget/renoveret i 2000. Bygningen er opført i røde mursten og med et sort tegltag. Vinduerne i ejendommen er termo, og bygningen opvarmes med fjernvarme.
Ejendommen er indrettet til kontor og hovedparten af ejendommen benyttes af ejer selv, dog er der en mindre del på 1. salen som er lejet ud. Hele ejendommen bliver dog fri til ny ejer.

I Stueplan er ejendommen indrettet med et stort åbent kontorområde i forlængelse af entréen som består af en glasskydedør og en flisebelagt trappeopgang. Kontorområdet er med grå linoleumsgulv og hvide loftplader, der er et godt lysindfald via de store vinduer på begge sider af ejendommen.
Godt stort kontor i samme stil som det store kontorområde og yderligere flere kontorrum i varierende størrelse med primært lyse parketgulve. Stor frokoststue med gråt linoleumsgulv og hvide loftsplader samt et godt tekøkken med hvide skabselementer. Flere toiletter i varierende størrelse.
Den del af 1.salen som er udlejet, er på 117 m², har egen trappeopgang, og består af 2 gode sammenhængende kontorer med lyse parketgulve og hvidmalede loft og er forbundet med en fransk dør. Et godt stor mødelokale/konferencerum samt tekøkken og toilet. Stor entré, som også kan benyttes som receptionsområde eller en enkelt arbejdsplads.

Den ikke udlejede del af 1. salen består af 2 forskellige afdelinger, den ene er den tidligere postmesters lejlighed med 4 rum/værelser samt toilet.
Hele denne ”lejlighed” fremstår i ældre stil, og der må forventes istandsættelse før den er velegnet til brug. Det resterende på 1. salen er indrettet med et stort åbent kontorområde med linoleumsgulv og hvidmalet loft. Der er flotte synlige bjælker i rummet som gør det muligt at skærme enkelte kontorarbejdspladser af, hvis det ønskes. Stort ældre køkken med mulighed for tilkobling af opvaskemaskine. Det tilhørende toilet er beliggende i stueplan.

Kælderen i ejendommen består også af 2 ”afdelinger” hvor den ene er lavloftet og indeholder 3 rum, mens den anden består af et par større rum samt vicevært værksted, hvor der i denne del også er bad samt toilet i hver deres rum.
Der er tillige et stort og uudnyttet loftrum, som med fordel kan omdannes, for at udnytte ejendommens samlede areal mest muligt.
Bag ejendommen er der et indhegnet asfalteret parkeringsområde til ejendommens brugere.

Nuværende ejer har tidligere fået udarbejdet arkitekttegnet forslag til at etablere 9 lejligheder i ejendommen med hensyn til at bevare og fremhæve bygningens fine gamle facader uagtet at ejendommen ikke er fredet. Dette materiale stilles til rådighed til ny ejer af ejendommen som inspiration. Omdannelse til bolig vil kræve ny lokalplan.

Ejendommen er beliggende centralt i Maribo direkte op til jernbanen, hvorfor der kun få skridt fra ejendommen til at man står direkte ude på perronen og klar til at tage offentlig transport med enten tog eller bus. Det kan derfor ikke være nemmere for pendlere at komme til og fra ejendommen. Sydmotorvejen er man blot 2 km fra, hvorfor man hurtigt kan pendle til en af de omkringliggende større byer i form af Sakskøbing, Nakskov eller Nykøbing Falster.
Maribo rummer alle de fornødenheder som en by skal have, med både kultur og idrætsliv, skoler samt både gymnasiale- og faguddannelser. Godt lokalt handelsliv i byens centrum, med et attraktivt udvalg af specialbutikker samt flere større kædeforretninger.
I det nære område ligger en række større supermarkeder en Jysk butik, Hotel Søpark & Lolland Centeret samt Bangshave, Maribo Camping & Maribo frilandsmuseum, alt sammen indenfor en radius på blot få kilometer.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Michael Kristiansen
Partner, Erhverv
58587374
30160692