Ejendommen består af en markant hovedbygning i 2½-plan på 1.037 m² med fuld kælder under. Den er opført 1924 og været brugt til plejehjem og senest ungdomsskole. Bygningen er sammenbygget med mindre bygningsenhed på 122 m² der har været anvendt til musikbygning.
Hovedbygningen er opført i røde mursten, rødt tegltag og fremstår imposant med bl.a. muret gesims, frisebånd, tagkviste og flot indgangsparti med massive træhoveddøre.
Da ejendommen oprindeligt har været brugt som plejehjem rummer den flere gode opholdsrum, køkkener, store fælleslokaler. I kælder har der tidligere været større produktions- og grovkøkken ligesom der er flere store gode og meget anvendelig rum.
Hovedgangen leder ind til stueplan, hvorfra der er fordelingstrappe og elevator til ejendommens forskellige etager. Der er desuden i den nordlige del af ejendommen fordelingstrappe (bagtrappe) med egen indgang i gavlen.
Bygningerne ligger på en grund der er 3.092 m² og som fortil rummer parkeringsplads og bagtil en stor hyggelig have med flere gamle træer.
Bygningens ydre (bygning 1 på BBR) har bevaringsværdi 3 (høj) og må ikke ændres udvendigt i forbindelse med ombygning, uden godkendelse fra Vordingborg Kommune. Projekt som omhandler nedrivning skal vurderes af kommunen – som udgangspunkt (jfr. kommuneplanen) vil kommunen nedlægge forbud mod dette.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme og har energimærke D.
Ejendommen vandforsynes af Vordingborg Forsyning, som skal kontaktes med hensyn til ombygning og om der skal betales yderligere tilslutningsbidrag i sådan en forbindelse.
Bygningsmassen er aktuelt registreret til erhvervsformål (Klubhus i forbindelse med fritid- og idræt), men fremtidig anvendelse skal være til boligformål i form af privatbeboelse og ikke institution eller lign. – se nærmere under afsnittet ”Planforhold”.
Ejendommen sælges fri for lejere og kan overtages fra ultimo 2025 efter nærmere aftale med sælger.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Allan Bødtger Simonsen
Diplomvaluar, Cand.merc.(jur.), MDE
58587473
51286547