Dyrehøj Vingaard byder på en helt enestående mulighed for at blive vinbonde på Danmarks største vingård, vinbar og butik.
Ejendommen er beliggende på halvøen Røsnæs i Kalundborg, som ligger i Kalundborg Kommune. Ejendommen har et samlet grundareal på 53,5 ha, heraf ca. 13 ha tilplantet med vinstokke og er beliggende på matrikelnummeret 7A & K Kongstrup By, Røsnæs og 13B Ulstrup By, Røsnæs, der har zonestatus som landzone.
Udover vinproduktion er der naturskønne arealer, som bl.a. giver basis for en god jagt.
Røsnæsvej 254 er opført i 1917, men er senere ombygget i 1959 og senere, og består af 9 gode bygninger, som udgør et samlet bebygget areal på 3.045 m². Det samlede etageareal for ejendommen er på 3.305 m², hvortil der er et kælderareal på 83 m². Det samlede etageareal bliver udgjort af 155 m² boligareal og 3.150 m² erhvervsareal.
Det tidligere stuehus er indrettet med galleri/administration i stueplan og værelser på 1. sal. De oprindelige stalde/udlænger består af 3 sammenbyggede bygninger i hesteskoform og er indrettet med bortforpagtet cafe/restaurant/kursuslokaler i 2 plan, produktion, lager og vinbutik med cafelignende lokaler til smagning mm.
Bygningerne er nyrenoverede og fremtræder i god og præsentabel stand.
Bagved længerne er der yderligere 2 af de oprindelige bygninger, i alt ca 450 m², som anvendes til lager/opbevaring og produktion.
Hertil kommer nyopført varmecentral med flisfyr på 260 m² og nyopført højloftet lagerhal i høj standard på 950 m².
Dyrehøj Vingaard plantede sine første vinstokke i 2008, hvorefter der er produceret vin og spiritus som markedsføres under navnet RÖS. Ejendommen er således veletableret- og udrustet, hvad angår produktionsanlæg, inventar, opbevaring, m.m.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Slagelse
Morten Hansen
Partner, Erhverv, MDE
58587719
61723317