Hermed udbydes en solid og præsentabel boligudlejningsejendom centralt beliggende i Nørre Aaby. Ejendommen er opført på en 520 m² stor grund og indeholder i alt tre boliglejemål, alle med attraktive størrelser og indretninger.
Ejendommen fremstår i god og velvedligeholdt stand og er i dag opdelt i ejerlejligheder, hvilket giver køber fleksibilitet i forhold til fremtidig drift og eventuelt frasalg af enkelte enheder.
Ejendommens to stuelejligheder (ST. TV. og ST. TH.) udgør henholdsvis 86 m² og 80 m². Begge lejligheder er indrettet i to plan med intern trappe og har adgang til et fælles vaskerum/bryggers, der er placeret centralt mellem lejlighederne. Dette vaskerum kan tilgås både fra lejlighederne og via det tilhørende gårdmiljø, hvilket sikrer god funktionalitet for beboerne.
Førstesalslejligheden er på 74 m² og indrettet i ét plan med selvstændig adgang via et trappetårn fra ejendommens baggård. Lejemålet fremstår lyst og indbydende med en god planløsning.
Alle lejemål er udlejet. Der er desuden nyere træ/alu-vinduer i ejendommen, som sikrer minimal vedligeholdelse.
Til ejendommen er der et gårdmiljø med parkeringsmuligheder til lejerne.
Kombinationen af nærhed til indkøb, skole, transport og byliv gør ejendommen særdeles attraktiv for en bred målgruppe af lejere – både unge, familier og ældre.
Alt i alt en attraktiv boligudlejningsejendom som er fuldt udlejet med et solidt afkast.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Odense C
Troels Møller
Associeret partner, ejendomsmægler, MDE
58587546
40553115