Midt i et området i Gram, der er udlagt til bolig og erhvervsformål, liger dette udmærkede længehus i 1½ plan og indrettet med 3 ens lejligheder. Området fremtræder mest som boligområde!
Bygningen er oprindeligt opført i 1880 med løbende om- og tilbygning og fremstår med malede gule facader og rødt tegltag.
Vinduerne er hvidmalede trærammer med termoglas.
Bebygget areal 113 m² med et samlet boligareal på 156 m².
Der er en egen parkeringsplads til ejendommen samt stor lukket have til fælles benyttelse. Indgangspartierne er overdækkede!
Hvert lejemål er på ca 52 m² og indeholder entre med garderobe samt trappe til tagetagen. Åben stue med faste tæpper. Åbent køkken med trægulv og hvidmalede skabselementer. Der er synlige bjælker overalt i stueetagen. Tagetagen indeholder et stort soveværelse med laminatgulv samt pænt badeværelse med flisebelagt gulv og væg samt bruseniche.
Den ene lejlighed er nyrenoveret for ½ år siden med nyt køkken, nyt badeværelse, nyere radiatorer, ny varmtvandsbeholder og nye gulvbelægninger. De 2 andre lejligheder fremstår pæne og i normal vedligeholdt stand.
Hele ejendommen er opvarmet med elvarme og hvert lejemål har egen elmåler.
Der forefindes et havehus på grunden, som ikke er registreret.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aabenraa
Preben Christensen
Ejendomsmægler, valuar MDE - konsulent
20464868
20464868