Velindrettet og højtloftet butikslejemål på i alt 696 m² - klar til indflytning.
Med en god beliggenhed i velkendt og velbesøgt retailområde i Esbjerg N - hvor mange af byens største og mest velkendte forretninger er placeret (heriblandt Bilka, Elgiganten, Bauhaus m.v.) - udbydes dette veldisponerede butikslejemål, der er det midterste af 3 butikslejemål i bygningen.
På den ene side af butikken ligger møbelkæden My Home, mens Invita Køkkencenter er mangeårig lejer på den anden side. Lejemålet er opført i 2006 - og er gennemgribende ombygget/forbedret medio 2008.
Lejemålet, der er opført som en moderne højtloftet boksbutik, andrager i alt 696 kvm, som fordeler sig med et stort regulært butikslokale på ca. 587 kvm - med tilhørende kontor, mødelokale, personale- og toiletfaciliteter på i alt ca. 85 kvm. Hertil kommer desuden et ca. 24 kvm stort lager, der er indrettet bagerst i butikken.
Det store regulære butikslokale fremtræder velegnet til større, pladskrævende sortiment. På grund af en fleksibel indretning med lette vægge, er det desuden nemt at omfordele både butiks-, lager og kontorarealer.
Ejendommen er synligt beliggende i forhold til forbigående trafik, og der er god forbindelse til det omkringliggende vejnet i øvrigt.
Der er optimale parkeringfaciliteter (i alt 81 P-pladser) lige udenfor lejemålet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009