Solgt

Østervold 24, 6800 Varde

Solgt
Kontor
Østervold 24
6800 Varde
403 m²
Sagsnr.: 67000601
Østervold 24-26 er den tidligere Metodistkirke i Varde. Den blev opført i 1890 og anvendt som kirke i 110 år frem til 2000, hvor den blev købt af den nuværende ejer og siden anvendt som domicil for ejerens reklamebureau.

Kirken og præsteboligen gennemgår en omfattende ombygning og renovering ved overtagelsen i 2000, som sker i respekt for ejendommenes oprindelige fremtoning. Præsteboligen nedlægges som bolig og inddrages kreativt i én sammenhængende helhed med kirkebygningen, med et arkitektonisk elegant glasparti. Ejendommen er i dag indrettet særdeles kreativt i et åbent kontormiljø med mange muligheder.

Ombygningen i 2000/2001 sker med allerstørste respekt for ejendommens historie. Eksempelvis hænger kirkeklokken stadig i kirketårnet, og den virker. Ejeren modtog i 2001 ”Bevaringsprisen”, som en påskønnelse for at bevare og renovere kirkens facader. Ejendommen er ikke fredet, men har høj bevaringsværdi. Som det synlige bevis på "Bevaringsprisen" er der indstøbt en plakette i bronze på bygningens facade.

Ejeren bliver også belønnet i 2002, hvor Realkredit Danmark belønner med den såkaldte ”Kloge m² pris”, for at have skabt kreative, kloge og inspirerende rammer for medarbejderne.

Ejendommen har en markant og synlig beliggenhed i centrum af Varde med kun ca. 350 meter til byens gågader og torv, og endnu kortere til det rekreative Arnbjerganlæg og Hotel Arnbjerg. Adressen er et populært bynært bolig- og erhvervsområde med attraktive klassiske villaer og med Kvickly, Føtex, McDonald’s, Skjern Bank, Jyske Bank og flere liberale erhvervskontorer som naboer.

Ejendommen indbyder til virksomheder der ønsker et kreativt anderledes miljø og en meget markant placering i bybilledet. Ejendommen kan anvendes til alle former for liberale erhverv, unikt firmadomicil, kreative formål og kombineret bolig/erhverv.

Grunden er på 830 m², hvor der også er anlagt 10-12 private P-pladser og et renoveret udhus med 4 selvstændige arkivrum.

Alle henvendelser vedrørende ejendommen, herunder aftale om fremvisning, rettes til EDC Erhverv Poul Erik Bech.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg