Ejendommen består af en stor søjlefri hal med 450 kvm i grundplan, hvoraf et mindre afsnit i hjørnet - på ca. 35 kvm - er indrettet med et omklædningsrum med bad og toilet, en lille frokoststue med tekøkken samt et kontor med udkig til pladsen foran porten.
Ovenpå kontorafsnittet er netop indrettet 2 små kontorer og et lille repos på i alt 28 kvm, som dog ikke fremgår af BBR. Fra begge disse kontorer er der direkte kig til hallen.
Lagerhallen fremtræder særdeles regulær med 4,45 meters loftshøjde i siderne og med 6,30 meter til kip. Hallen er i den ene gavlende forsynet med en stor elektrisk port på 4,2 m. i højden og 6 m. i bredden. Hallen vil kunne anvendes til mange formål inden for lager samt produktion og værksted.
Bygningen er i 2017 blevet renoveret med bl.a. nyt tag, ligesom der i samme forbindelse er etableret store ovenlysvinduer - hvilket har løftet anvendeligheden og kvaliteten i ejendommen.
Ejendommen er oprindelig opført i 1981 med en stålspærskonstruktion med tag af eternit og med ydervægge af mursten.
Ejendommen har tidligere været opvarmet med oliefyr, som dog nu er demonteret og fjernet. Genetablering af varme vil nemt og billigt kunne lade sig gøre med f.eks. et træpillefyr, et nyt oliefyr eller ved varmepumpe. I det mindre kontorafsnit opvarmes pt. med el-radiatorer.
Ejendommen er beliggende på en 876 kvm grund, der på pladsen foran porten er befæstet med asfalt. Her er god plads til både udendørs lager og parkering, ligesom der er stor synlighed (skiltningsværdi) i forhold til banelegemet, der passerer lige forbi ejendommen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg