Udlejet

Engdraget 15, 6800 Varde

Udlejet
Lager/Produktion
Engdraget 15
6800 Varde
1.488 m²
Sagsnr.: 67001488
Multianvendelig ejendom med gode til- og frakørselsforhold på grunden, via to store aflåselige porte – én på hver side af bygningen. Fra ejendommen er der god forbindelse til det omkringliggende vejnet.

Ejendommen afgrænses mod syd af det forbigående jernbanespor, og på selve grunden er der ligeledes anlagt et jernbanespor på grund af ejendommens oprindelige anvendelse som øldepot.

Hele grunden er befæstet med asfalt og der er såvel god plads til udendørs oplagring som gode parkeringsforhold på den regulære grund, der udgør 5.515 kvm og er indhegnet.

Bygningen på i alt 1.488 kvm er opført i 1989 i søral-betonelementer – i en indvendig søjlefri konstruktion og med fladt ”built up-tag” med ovenlysvinduer.

Ejendommen har et bebygget areal på 1.308 kvm, hvoraf administrationsdelen – med kontorer, kantinefaciliteter, baderum og toiletter – udgør 180 kvm. Oven på administrationsdelen findes et indskudt dæk på 180 kvm, der er velegnet som arkiv, ”pluklager” eller lignende.

Lager-/produktionsdelen er udstyret med 4 automatiske porte, som hver i sær er 4 m. brede x 4,2 m. høje (2 porte i hver ende). Indvendigt i lager-/produktionsområdet er loftshøjden ca. 4,55 m. under spær og ca. 5,20 m. mellem spær. I lager-/produktionshallens gulv er integreret 4 stk. afløbsrender á hver 18,5 meter.

Ejendommen er indrettet således, at den kan opdeles på midten, i 2 spejlvendte lejemål på hver 744 kvm – hvoraf både administrationsdelen udgør 90 kvm og det indskudte dæk 90 kvm.

Ejendommen er isoleret og opvarmes med fjernvarme – med kaloriferblæsere i hallen og med radiatorer i administrationsafsnittet.

Ved bygningens østlige gavl er et overdækket areal på ca. 92 kvm. Dette areal indgår ikke i bygningens bebyggede areal.

Området:
Ejendommen er beliggende i erhvervsområdet vest for banegården i Varde, hvor et par af byens største virksomheder er beliggende, Titan Wind Energi og Fibervisions A/S. Derudover er der kun enkelte erhvervsejendomme i nærområdet ved ”Engdraget”, herunder et ældre pakhus samt postejendommen ved banegården.

Selve banegården med byens flotte stationsbygning ligger ca. 500 meter fra nærværende ejendom. I samme afstand ligger det nærmeste boligområde.

De logistikmæssige forhold er gode, idet Engdraget mod vest er forbundet med omfartsvejen vest om Varde. Derudover er ejendommen centralt beliggende i Varde, med kun ca. 900 meter til byens torv.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009